Linda Wendel har frit efter den svenske dramatiker August Strindbergs stykke om Frøken Julie skabt en moderne fortælling om klasseforskelle og erotik.
af Jørgen Melskens
Da August Strindberg i 1888 skrev sit teaterstykke Frøken Julie, vakte det så stor forargelse, at forestillingen ikke kunne sættes op i Sverige.
I stedet måtte han sætte stykket op i Danmark med sin daværende hustru i rollen som den klasseoverskridende godsejerdatter Julie.
Stykket er fra et tidspunkt med store brydninger i samfundet. Socialismen voksede frem og kvindernes ligestilling var til debat.
Det handler om, hvad der sker når kvindelige seksualitet overskrider klassesamfundets vedtagne grænse mellem godsejer og tjener, mellem udbytteren og den udbyttede.
Godsejerens datter er optaget af tidens tanker om ligestilling. Derfor vil hun ophøje det hun opfatter som den undertrykte tjener, ved at skænke ham sin krop. I stedet ender hun med at besudle sig selv. I Strindbergs univers var sex ikke revolutionært.
Instruktøren Linda Wendel er forståeligt fascineret af Strindberg. I filmen Julie er datteren en tennisstjerne i topklasse. Hun rejser med sin træner og sin overklassefar rundt og tjener gode penge på at vinde turneringer i alverdens storbyer.
Faderen herser med datteren og træneren for at få Julie i så god form, at hun kan vinde de store pengepræmier. Selv er han i økonomisk uføre og skylder store summer væk til en skummel natklubejer.
Linda Wendel har taget Strindbergs klasseanalyse og overført til filmen, men hun formår ikke at udfolde forholdet mellem den dominerende fader og datterens grænseoverskridende seksuelle forhold til den den loyale tennistræner.
Intentionerne fra Linda Wendel har været der, men historien som den er fortalt på filmen holder desværre ikke og det bliver en lidt lang og kedelig forestilling.
Måske kunne en historie om vores store tennisstjerne Caroline Wosniacki og hendes forhold til sin far og sit konstante rejseri efter penge og berømmelse have skabt en film af interesse, men det er jo en helt anden historie.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278