Med rigspræsident Hindenburgs død kan ingen længere bremse Hitler og nazisternes kampagne for at tage fuld kontrol over Tyskland.
Den 2. august 1934 dør den tyske rigspræsident Paul von Hindenburg efter længere tids sygdom.
Kun tre timer forinden har den lovgivende forsamling, Rigsdagen, vedtaget en lov der kæder præsidentembedet sammen med funktionen som regeringsleder, rigskansler, i én person kaldet "Føreren".
Dermed er vejen banet for at nazisternes leder, Adolf Hitler, får den fulde og udelte magt over Tyskland.
Siden Hitlers indsættelse som rigskansler den 30. januar 1933 har den nazistiske regering og deres medløbere ført en voldsom kampagne for at udrense deres politiske modstandere og skabe fuldstændig kontrol med det tyske samfund.
Processen får for alvor fart efter brandattentatet mod Rigsdagen, som til dels er iværksat af nazisterne selv.
Det sker gennem omfattende forfølgelser af politiske modstandere og en føjelig rigsdag, der gentagne gange stemmer for lovforslag, som bid for bid fjerner Weimar-republikkens parlamentariske demokrati og overfører al magt til den nazistiske regering og især til Hitler selv.
Præcis én måned før Hindenburgs død gennemfører nazisterne desuden en voldsom udrensning i deres eget parti ("De Lange Knives Nat") for at sikre nazi-toppens absolutte magt internt.
Nu står kun pladsen som rigspræsident tilbage som det sidste symbol på Weimar-republikkens magtdeling. Den 86-årige tidligere feltmarskal fra Første Verdenskrig, von Hindenburg, har været både eftergivende og til tider en god støtte for Hitler.
Men det har længe stået klart, at den sygdomssvækkede olding ikke kommer til at leve længe, og nazisterne gør sig klar til at give republikken det sidste dødsstød.
Da Hindenburg ligger på sit dødsleje den 2. august 1934, vedtager Rigsdagen i huj og hast den lovgivning, der overdrager pladsen som statsoverhoved til det nye embede som Tysklands "Fører".
Da Hindenburg dør senere samme dag, gør Hitler i sin egenskab af rigskansler krav på titlen. Den nye lov bliver bekræftet ved en folkeafstemning den 19. august.
På det tidspunkt er så godt som al lovlig opposition imod nazi-styret knust, og Hitlers nye titel bliver godkendt med over 90% af stemmerne.
Hitler og hans lakajer, med støtte fra den tyske storkapital, har nu samlet den totale magt over Tyskland omkring sig og er klar til at sætte kursen mod den blodigste krig verden endnu har set.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278