Dirrende teknolyde og højtråbende street-art smeltede sammen, da musik og kunst udfordrede publikum til Trailerpark Festival.

af Gert Poder

Brandbilen er rød. Inden i sidder en fyr med en dims. Når han trykker på en knap, vælter røgen op fra førerhuset. I den anden ende af brandbilen sælger nogle unge mennesker øl.

Rigtige brandbiler ryger ikke. Den her gør, fordi den er lavet af krydsfinér. Moster Ellys Cigarsalon ved siden er indrettet i en oversavet campingvogn. Her dufter af tung parfume og gode cigarer i en verden af lyserøde flæser.

Den er en ud af otte kunstfærdigt indrettede campingvogne, der pryder Trailer Park Festival i Copenhagen Skatepark. De lyser op på pladsen mellem de to gamle industrihaller, hvor der en gang blev malet sporvogne.

– Det hedder Trailerpark Festival, fordi vores chef Karla havde boet i en campingvogn i et par år, da hun fik ideen til festivalen, fortæller Kristoffer Rom, festivalens travle pressechef.

Bag festivalen står kunstnernetværket ArtRebels, som med hjælp fra en hær af frivillige har knoklet i en uge for at få arrangementet op at stå de sidste fire dage i juli.

– En del af ArtRebels slogan er at give plads til menneskelig mangfoldighed og kunstnerisk radikale udtryk. Vi vil godt skabe dette forum hvor musikere og kunstnere af alle typer kan komme ud og blande sig med hinanden, fortsætter Kristoffer Rom.

ArtRebels er en kreativ virksomhed, en bevægelse og et netværk for kunstnere, musikere, arkitekter, undervisere, modeskabere, filmfolk, webdesignere, grafikere og andre kreative sjæle.

Det specielle ved ArtRebels er organisationen, der benytter sig af sociale og virale netværk på internettet. Det samler de mange forskellige fagfolk omkring både kommercielle opgaver og aktivist-projekter.

– Vi laver alle mulige forskellige kulturelle tiltag og opgaver for andre kulturinstitutioner. Det kan være P.R.-kampagner, eller at vi om to uger tager til Aarhus Festuge og laver en mini-udgave af Trailerpark Festival.

Opera og maling

Trailerpark Festival 2011 er den femte af slagsen, og i år ser alting ud til at gå op i en højere enhed, også økonomisk. Alene lørdag kom der 4000 mennesker, og det er rekord.

– Vi præsenterer i år 93 musiknavne og 50 kunstnree, og det er en væsentlig forøgelse fra sidste år. Vi har fordoblet antallet af artister, budget og kvadratmeter, fortæller Kristoffer Rom.

Udsigten til regn har ikke skræmt folk væk fra festivalen, der efterhånden har fået sig et godt navn i Europa. I år regner Kristoffer med mellem 8.000 og 10.000 gæster i de fire dage, som festivalen varer.

– Vi passerede nullet lørdag aften, så da vi talte kasserne op i morges klokken syv var der lige tid til en lille fest, griner han.

En af festivalens særpræg er, at den lader forskellige kunstformer støde sammen. Som når en performance, der er opstået på festivalen, blander operasang med kunstmaling.

– Det er helt vildt produktivt og vildt sjovt at se, når man går rundt på pladsen og på selve scenerne, som er dekorerede, griner Kristoffer Rom.

– Det får også festivalen til at stikke lidt ud fra mængden af festivaler, hvor man er vant til at alle scenerne mere eller mindre ligner hinanden uanset om de ligger i Skanderborg eller i Nibe, for det er det samme firma der har lavet dem.

Fagre nye tekno-land

Netop evnen til at blande kunstarterne gør Trailerpark Festival til noget specielt. Overalt på det store område støder øjet hele tiden på nye udfordringer, fra skrigende graffiti-mure til naturformer, dannet af plastikfolie, som vredet i organiske former danner en opholdsskulptur, et sted for snak og øldrikning.

Men selvfølgelig er det musikken der er i centrum for publikum. Festivalen rummer tre scener: Main stage (hovedscenen) i en enorm industrihal, Outdoor (udendørs) i den anden ende af området, dækket af telte, og Rebel Stage i den anden af de to industrihaller.

– Musikalsk er den røde tråd egentlig, at vore to musikbookere, Pernille og Elina, selv skal trippe over tingene. De ved en masse om den elektroniske scene, så den fylder omkring halvdelen af programmet. Resten er en blanding af rock, indie, pop og folk, forklarer Kristoffer Rom.

– De artister, der er store hos os, sælger måske to-tre tusinde plader. Danske navne som Treefight for Sunlight og Vinnie Who er nok de største i det danske publikums bevidsthed. Nogle af de udenlandske navne er rigtig store i deres hjemlande, men herhjemme er der tale om en lille scene, forklarer Kristoffer Rom.

Nye tider, nye lyde

For Trailerpark Festival er først og fremmest for up-coming bands på scenen for den helt nye musik. Langt de fleste navne siger ikke et mainstream P3-publikum noget.

Det gælder danske bands som Complicated Universal Cum, Darkness Falls, Specktors, Scarlet Chives. Eller hvad med østrigske Dorit Chrysler, svenske Molly Nilsson, franske Mondkopf og engelske Emika – alle unge kvinder, alene med et keyboard og deres eget musikalske univers.

De fleste af kunstnerne er unge tekno-freaks. De vrider og drejer på små knapper og resultatet er tunge baslyde, der bankes ind i folks mellemgulv, mens hjernens membran kæmper med at deciffrerede virvarret af rytmiske lyde og slag.

Og det virker. Det fortrinsvis meget unge publikum ser ud til at have det rigtig godt, og de har også penge med hjemmefra.

– Der er selvfølgelig nogle kommercielle hjul, der skal løbe rundt, men vi er velsignet med et meget opsøgende publikum, der kommer for at få nye oplevelser, siger Kristoffer Rom.

– Selvfølgelig kommer der nogen for at høre noget, de i forvejen er fan af, men folk er meget nysgerrige. Derfor kan vi både sælge billetter og samtidig præsentere dem for noget musik, som de ikke kender. Det er et stort privilegium, griner

Fede vibrationer

Naturligvis var det ikke muligt at se samtlige 93 koncerter i løbet af de fire dage, men et par oplevelser udkrystalliserede sig.

HowlBabyHowl åbnede Outdoor-scenen torsdag med en rigtig god koncert. En effektiv forsanger og leadguitarist, en trommeslager der turde lege med de mest vilde breaks, det hele pakket ind i en lækker rhythm & Blues af høj klasse.

Turen gik videre til Main Stage, hvor Figurines fyrede et særdeles kompetent show af. Det er indtrængende, men ikke indadvendt musik, opslugt i et følsomt tekstunivers og anført af en sprudlende forsanger.

Endelig var der Persona, der brillerede med en fantastisk debut-koncert. Det er dannet af Kira Skov, hvis fuldstændig naturligt rene stemme kan sende kuldegysninger ned af ryggen på en snemand.

Bandets rytmiske omdrejningspunkt er desuden den kære gamle rock’n’punk sjæl Peter Peter, som for et øjeblik havde lagt Sort Sol på hylden.

Sammen med de øvrige seks musikere omdannede de i en magisk time den gamle industrihal til et kapel, hvor vilde sjæle blev manet til ro af en musik, der ville klæde traileren til enhver gyser.

På mange måder udtrykker et band som Persona selve kernen af Trailerpark-fænomenet.

– Der skal være plads til alle. De kunstnere der kommer, har virkeligt noget på hjerte og er i hver sin retning ekstreme i deres udtryk. Det er mega-sjovt, griner Kristoffer Rom.

Han rejser sig, stikker walkiens øredims tilbage og er atter klar til at knuse problemer i den brusende festivalverden omkring ham.