Efter sin selvstændig fra Storbritannien i 1963 blev Singapore en del af den Malaysiske Føderation – blot for at blive smidt ud to år senere.

Den 9. august 1965 stemmer parlamentet i Malaysia enstemmigt for at ekskludere Singapore fra den Malaysiske Føderation. Singapore bliver dermed det første land i verdenshistorien der opnår selvstændighed imod sin egen vilje.

Som britisk kronkoloni har Singapore op gennem 1800-tallet slået sit navn fast som én af Sydøstasiens største centre for transport af varer og frihandel. Under Anden Verdenskrig får den lille ø-stat stor strategisk betydning som flådebase, og den kommer fra 1942 – 45 under en grusom besættelse af Japan, hvorunder store dele af befolkningen bliver gjort til slavearbejdere.

Efter befrielsen rejser det folkelige krav om selvstændighed sig i Singapore som i så mange andre kolonier. Op gennem 1950’erne indleder det britiske styre en gradvis overgang til selvstyre og etablering af de første frie valg, men for en lille ø-stat som Singapore ser fremtiden som selvstændig nation meget usikker ud.

Fra slutningen af 1950’erne begynder regeringen under ledelse af Lee Kuan Yew derfor at føre en kampagne for at slutte Singapore sammen med det langs større Malaysia, såvel som Brunei og de små britiske enklaver Sabah og Sarawak i den fælles føderal stat.

Regeringen i Malaysia er dog mere end skeptisk ved at få Singapore ind i folden. Det regerende parti i Malaysia UMNO er stærkt anti-kommunistisk og fjendtligt overfor Lee Kuan Yews parti, PAP, der på det tidspunkt er socialdemokratisk (partiet er sidenhen rykket stærkt mod højre) I foråret 1963 lykkes det dog at nå frem til en aftale, og den 16. september samme år bliver Malaysia, Singapore, Sabah og Sarawak sluttet sammen i en fælles malaysisk stat.

Sammenslutningen bliver dog alt andet end en succes. I strid med fælles aftaler begynder UMNO straks at blande sig i Singapores indenrigspolitik og forsøger at knuse PAP. Blandt andet føres der hadkampagner blandt indfødte malayer imod etniske kinesere, som udgør flertallet af Singapores befolkning. Samtidig fører Indonesien en uofficiel krig imod Malaysia, og især mod Singapore, af frygt for en »kommunistisk« magtovertagelse.

I 1965 er situationen så uholdbar, at både Malaysias regering og Lee Kuan Yew erkender, at føderationen har været en fiasko. Den 9. august stemmer Malaysias parlament 126 mod 0 for at smide Singapore ud af Malaysia. Singapore, der pludselig står alene, bliver på ny drevet i armene på sine gamle koloniherrer. I løbet af september bliver landet medlem af FN og melder sig desuden ind i det britiske Commonwealth.

Singapore har sidenhen haft succes med at fortsætte sin rolle som én af den kapitalistiske verdens frihandelsstationer, men de progressive politiske tendenser fra 1950’erne og 1960’erne er for længst glemt. Landet er i dag et stærkt opdelt klassesamfund og ekstremt udsat for kapitalismens verdensomspændende kriser.