Årets Sommerballet på Bellevue Teatret er en fejende, følsom og festlig hyldest til dansens og musikkens mangfoldighed.
af Gert Poder
En kvinde, klædt i sort. En mikrofon, en stribe lys, en stemme, intet andet. Hun synger Roy Orbison på spansk – Llorando – om den tabte kærlighed.
En kvinde, en mand og en musiker med kontrabas går på Bellevue Teatrets scene, i Womanvers. Velkommen til kvindens univers, til alt hvad det vil sige at være kvindeligt, som det folder sig ud i en gnistrende flamenco.
Den 23-årige majorcinske danser Selene Munoz synes at komme fra en anden planet – en klode af fortættet damp – når hun bevæger sig.
Den klassiske andalusiske sigøjnerdans er et ildhav af frådende, intense følelser. Hendes er af lava, glødende varm, giftig, lokkende.
Arme, skulder, hoved fortæller skræmmende historier om brændende begær, iskold svigten, om den svære kærlighed, mens hælene hamrer livets benhårde hjerteslag ud i rummet.
Alexander Kølpin inviterer for 21. gang til sin årlige Sommerballet i Bellevue Teatrets smukke funkis-bygning fra 1935, et hovedværk i arktitekt Arne Jacobsens karriere.
Han kalder sin forestilling for Contemporary neo-Classic Flamenco & Street-Dance, og det kan oversættes til noget i retning af »Samtidig ny-klassisk flamenco & gadedans«.
Sommerballet 2011 er først og fremmest en hyldest til mangfoldigheden – fra egyptiske Moniques vibrerende stemme, spanske Selene og franske Alexandre Bourdats stilfulde figurer til det multi-etniske ensembles hyldest til livets uendelige mange muligheder i 2. akts Point of no return.
Her mødes den moderne dans med street-dance i en inciterende blanding af trin, spring og skæve bevægelser.
Det er en forestilling, der imponerer ved sin konsekvens. Her er ingen unødige dikkedarer på scenen, lyssætningen er minimal.
Til gengæld er både den nykomponerede musik og de farverige kostumer formidable, og skaber et overflødighedshorn af modernitet.
Det er en varm og livsbekræftende rejse til en verden i bevægelse i en forestilling uden løftede pegefingre. Den krydser fordomsfrit klassiske og moderne figurer i en rytmisk puls der får hoveder til at gynge og fødder til at bevæge sig.
Det er kort sagt dans når det er bedst. Enhver med hang til den slags bør lægge vejen forbi Klampenborg.
Sommerballet 2011. Opsætning: Alexander Kølpin. Bellevue Teatret, til 27. august.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
