Der er en direkte tråd i udviklingen fra det Holland, der i 60’erne spillede drømmefodbold i fremskridtets ånd til vore dages splittede nations antifodbold.
Boganmeldelse af Bjarne Nielsen
Hvis man tror fodbold er den superliga, der netop er startet herhjemme, har man ikke set Barcelona, Hollands 70’er landshold eller læst den engelske David Winners bog Oranje - Totalfodbold og viljen til skønhed, der udkom i 2000, men som først nu foreligger på dansk.
I forhold til 2000-udgaven har bogen et helt nyt kapitel, skrevet specielt til denne udgave, om VM–finalen i fjor, hvor Holland – kaldet Oranje efter holdets farve – endelig skulle revanchere sig for »spøgelserne«, de tabte finaler i 1974 og 1978 mod Vesttyskland og Argentina.
Det skete ikke, og godt for det, da Oranje spillede dårligt og grimt i finalen mod Spanien. De spillede »antifodbold« som legenden Johan Cruyff skrev, langt fra hans »Totalfodbold« som i dag spilles af verdens bedste klubhold – Cataluniens F.C. Barcelona.
totalfodbold
Det startede i 60'erne med frisind og resterne af Flower Power, hvor det hollandske fodboldlandshold med træneren Rinus Michels og spillerdirigenten Johan Cruyff, »Amsterdams John Lennon«.
De opfandt og praktiserede det nye begreb »Totalfodbold«. Det endte forrige år, hvor man med grimt og uskønt spil tabte VM til Spanien.
Højdepunktet i den på alle måder fremragende fodboldbog er en yderst læseværdig nationsanalyse af lederen af Det Hollandske Institut for Socialforskning, Paul Schnabel.
Han konstaterer at landet dengang blev traumatiseret af sine nederlag i de tidligere finaler i 1974 og 1978.
Men trods nederlaget til Spanien sidste år festede landet, fordi det i dag har en »anti-elitær, anti-kosmopolitisk stemning og et ønske om at mærke et nationalt fællesskab, dyrke kongehuset, landsholdet og den hjemlige popmusik«.
»Holland, nationen, der gav os Totalfodboldens kunst, førte sig frem i en stil, der normalt er forbeholdt ultimate fighting« skrev en avis.
Årsagen til denne udvikling skyldes ifølge bogen, at spillet, der tidligere var et produkt af tidens optimisme og tro på fremtiden, nu afspejler en mere forbeholden og frygtsom nation: »Vi søger det sikre, vi er mindre fri«.
»Vi har ikke mistet vores sjæl fuldstændigt, nok kun halvdelen af den«.
Holland er i dag, som Danmark, en splittet nation, med fascistoide fremmedfjendske kræfter, der på mange måder sætter dagsordenen og giver det nationale en skinger mislyd, hvilket jo er absurd.
Hvor man tidligere fejrede landsholdet for det smukke og kreative, jubler folket i Geert Wilders bagland i dag over »et landshold, der har droppet idealerne«.
For eksempel har man i dag store spændinger mellem de hvide spillere og de farvede fra den tidligere koloni Hollandsk Guyana, i dag kaldet Surinam.
et land i krise
Bogen er en spændende analyse om et lands krise og fodboldspillets afspejling deraf. Spillet fremstår som landet: hedonistisk, selvisk og egocentrisk.
Det er en dejlig inspirerende bog med udgangspunkt i fodboldens skønhed, men som samtidig afdækker den hollandske fodboldmentalitets indbyggede selvdestruktive karakter.
Bogen har desuden et udmærket forord af den danske landstræner Morten Olsen.
David Winner: Oranje – Totalfodbold og viljen til skønhed. 304 sider, 249 kroner. Forlaget Herreværelset
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
