24 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Galore

Galore

Torsdag, 18. august, 2011, 11:20:14
Blandt de internationale deltagere er den irske graffiti-veteran Scie, der blandt andet har markeret sig stærkt i kritikken af den irske regerings håndtering af den økonomiske krise.
Imputout

Over 100 kunstnere i alderen 18 til 35 år har tilmeldt sig den fjerde udgave af Galore – kunstfestivalen for unge, opkommende kunstnere og undergrundskunst.

Dermed har arrangørerne nået deres mål om at være Københavns største alternative festival.

Det fejres ved at invitere otte internationalt anerkendte gadekustnere og gadekunstner-kollektiver til Københavns største live-paint event.

Under den vil de otte deltagere i løbet af 72 timer dekorere 100 meter væg på Toftegårds Plads. Derved skabes – helt i Galores ånd – et enestående multikunstnerisk monument over værdien af samarbejde og gensidig inspiration.

Udvælgelsen af de deltagende kunstnere i Galore er i øvrigt enestående, for tilmelding er åben, ucensureret og gebyrfri.

På festivalen udstilles alt fra installationer, skulpturer, fotokunst og maleri til den mere hypede kunst. De forskellige udtryk samles i en totalinstallation, der skal udfordre publikums opfattelse af bevægelse.

Galore afholdes i år i samarbejde med ungdomskulturhuset KraftWerket og Kultur Valby.  Der er fernisering torsdag kl. 19, samt gratis adgang til udstillingen fredag og lørdag kl. 10-22 og ikke mindst den daglige efterfest hver dag i KraftWerkets spillested, UnderWerket.

Udstillingen dækker et område på 6000 kvadratmeter, og den er støttet økonomisk af de to samarbejdspartnere og Valby Kulturudvalg under Københavns Kommune.

Galore. Den kulturelle frizone på Toftegårds Plads, i KraftWerket og i Valby Kulturhus. Til lørdag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. aug. 2011 - 11:20   03. sep. 2012 - 10:41

Billedkunst