Alle lyver for hinanden i et absurd system, der i virkeligheden er et enormt spild af ressourcer. Win-Wins instruktør Troels Christian Jacobsenskyder med skarpt.

^{kulturportræt}

Hvordan forholder man sig som menneske til et system, der er bygget på løgn og fortielse?

Det var den opgave, som teaterinstruktør Troels Christian Jacobsen og medspillerne i Teater 770 grader Celsius satte sig for at løse.

Det drejer sig om aktivering af arbejdsløse. Eller rettere sagt om et indviklet sys­tem, der påstår at det får folk i arbejde, men som i stedet er med til at nedbryde dem som mennesker.

– Tag nu Jobnet. Det har fået et vidunderligt slogan, der møder os, når vi som arbejdsløse tjekker ind. Der står »Få det job du fortjener«. Det er jo malplaceret og absurd, for hvad er det for et job, jeg fortjener?, griner Troels Christian Jacobsen i telefonen.

– Det er den slags hykleri, der bare fungerer i systemet, konstaterer han stille.

Selv er han holdt op med at hykle. Derfor har han instrueret forestillingen Win-Win – Vi elsker arbejde, selv om han ikke må.

– Da vi startede arbejdet var jeg ved at blive ledig, og så kunne jeg lige så godt bruge min tid på noget fornuftigt, i stedet for på et eller andet åndsvagt, lyder det ærligt fra Troels Christian Jacobsen.

Det er selvfølgelig ulovligt, for det må man ikke, men det generer ikke den således kriminaliserede teaterarbejder.

– Jeg synes det er på tide, at vi holder op med at lyve om det, for alle lyver i det system. Jeg vil hellere fortælle sandheden om, hvordan jeg ser meningen i tilværelsen, end at skulle lade som om jeg følger nogle andre regler, siger Troels Christian Jørgensen.

Tabersituation

Teater 770 grader Celsius bruger en udviklings- og spillemetode, som de kalder IRL. Den bygger på viden om, hvordan indviklede systemer fungerer, på grundlæggende skuespilteknik og på en udvikling af gamle dramatiske principper.

Ideen til Win-Win kom fra en af teatrets medspillere, og det faldt straks i god jord hos den alternative teatergruppe.

 – Vi kan ikke lide hierakier, så det var oplagt at tage aktiveringssystemet under behandling. Det grelle ved det er, at det sætter folk ind i nogle meget firkantede kasser og forventer, at de så får noget arbejde – og det virker åbenlyst ikke, siger Troels Christian Jacobsen.

– Desuden har systemet en forestilling om at skulle kontrollere folk, så de ikke snyder på alle mulige måde, og det er en fuldstændig absurd tankegang. Der er altid nogen, der snyder, men al erfaring fra komplekse systemer viser, at det kan man ikke kontrollere.

Det er her, at det ifølge Troels Christian Jacobsen går fra komik til alvor, når alle i systemet bliver tabere.

– Når vi behandler mennesker med det udgangspunkt, så fører det altid til, at de får undergravet deres naturlige livskraft.

Erfaring fra gulvet

Teatret arbejder uden manuskript, så hver aften er en ny forestilling. I stedet inddrager det mennesker aktivt under prøverne.

– Vi har haft både aktiverede arbejdsløse og jobkonsulenter fra jobcentre og a-kasser ind for at få deres feedback på, om de kan genkende det, de ser på scenen, fortæller Troels Christian Jacobsen.

– Mange gange sagde de, at vi ramte plet på mange måder, men at virkeligheden faktisk er værre. De konkrete historier, som de fortæller, er jo meget rørende.

Samtidig viste de åbne prøver og samtaler sig at fungere på et helt andet plan for deltagerne.

– De fleste havde et behov for at snakke om deres situatin, for man føler sig ensom i det system, og det gælder både de arbejdsløse og jobkonsulenterne.

– Der er folk i det systemet, der oprindelig har haft en idé om, at de gerne vil gøre noget godt for andre mennesker, lyder det tørt fra den arbejdsløse teaterinstruktør.

Spild af ressourcer

Teatret bestemte fra starten, at forestillingen ikke skulle handle om, hvor synd det var for de arbejdsløse. De skulle ikke stå som en gang tabere og bede om hjælp.

– Politisk handler det om, at aktiveringssystemet er et enormt spild af ressourcer, som ikke giver mening på noget niveau. Det er dér, at man skal tage den politiske debat, siger Troels Christian Jacobsen.

For ham handler det om, at det i virkeligheden er synd for nationen Danmark på en masse niveauer.

– Det er synd for landet, at der bliver postet så mange penge ind i et aktiveringshalløj, der ikke medfører særligt meget godt, og som overvejende er spild af ressourcer.

Han slutter af med en af de historier, som han hørte under prøvearbejdet.

– En arbejdsløs etnograf fortalte, at en eller anden NGO havde tilbudt hende en praktikplads, hvor hun skulle tage fire uger til et sted i Afrika for at lave noget hjælpearbejde. Det kunne hun ikke få lov til, for sådan fungerer systemet ikke.

– Der er jo altid et eller andet, der forhindrer, at man i virkeligheden kan gøre noget smart, lyder Troels Christian Jacobsens afskedssalut.