Roj TV's forsvarer får kun lov at føre to ud af 13 ønskede vidner i sagen om den kurdiske tv-station. Anklageren må føre alle sine 17 vidner.
Forsvarer Bjørn Elmquist får kun lov at føre to ud af 13 ønskede vidner i sagen om den kurdiske tv-station Roj TV.
Det står fast efter Københavns Byret i går efterkom anklagemyndighedens krav om at afvise næsten 90 procent af forsvarets vidner.
– Vidnet er uden betydning for sagen, lød dommerens begrundelse flere gange i byretten i går.
LÆS ARTIKEL: "Anklager kræver Roj TV-vidner udelukket fra retten"
Roj TV’s direktør beklager rettens afvisning af vidnerne:
– Blandt vidnerne var menneskeretseksperter, der skulle have belyst tilstanden for ytringsfrihed og menneskerettigheder i Tyrkiet. Der var flere journalister, der kunne beskrive arbejdsforholdene i Tyrkiet. Alt sammen for at vise, hvor meget Roj TV betyder for demokratiet og muligheden for at ytre sig i Tyrkiet, siger direktøren for Roj TV, Imdat Yilmaz, til Arbejderen.
LÆS ARTIKEL: "Eks-dommer revser vidneforbud i Roj TV-sag"
Det var Tyrkiets ambassade i Danmark, der i 2005 meldte Roj TV til politiet.
Roj TV er anklaget efter terrorlovens paragraf 114e for at bringe interviews og indslag med sympatisører og ledere fra den kurdiske oprørsbevægelse PKK og lave reportager fra kamphandlinger »til fremme af terrororganisationen PKK’s virksomhed«.
En af vidnerne, det kurdiske parlamentsmedlem Layla Zana, skulle have fortalt om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet.
– Det er ikke relevant for sagen, da krænkelse af ytringsfriheden ikke kan retfærdiggøre terror, sagde dommeren.
Blandt de vidner, der kunne have kastet lys over sagen er også danske eksperter i medier og ytringsfrihed – blandt andet Christian Scherfig, advokat og direktør for Radio- og tv-nævnet.
Radio- og tv-nævnet har fire gange afvist at Roj TV opfordrer til had og terror i sine nyhedsudsendelser.
Oluf Jørgensen, cand. jur. og afdelingsforstander i informations- og forvaltningsret på Danmarks Journalisthøjskole, skulle have fortalt om grænsen mellem propaganda og ytringsfrihed i medieverdenen. Og Christian Scherfig skulle være kommet med sin vurdering af, om Roj TV adskiller sig fra andre tv-stationers dækning af den tyrkisk-kurdiske konflikt.
Heller ikke USA’s tidligere ambassadør, James P. Cain, fik lov at vidne i sagen. Han skulle ellers have belyst, om sagen er politisk motiveret.
I januar i år afslørede lækkede dokumenter fra WikiLeaks, at justitsminister Lars Barfoed sandsynligvis bøjede sig for politisk pres fra USA og Tyrkiet, da han i august terrortiltalte den Roj TV.
Men også den tidligere ambassadør er »uden betydning for sagen«, mener dommeren.
LÆS ARTIKEL: "Vidne mod Roj TV sidder i fængsel i narkosag"
Til gengæld bliver der rig mulighed for dommere, tilhørere og presse for at lytte til anklagerens vidner. Anklagemyndigheden havde bedt om lov til at føre 17 vidner. Dette ønske efterkom byretten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
