Teateraktivister fra Mellemamerika fik i weekenden Nørrebrogade til at danse med et i optog for social forandring.

Hoppende, dansende og med enkelte vejrmøller slynger optoget sig op ad Nørrebrogade og videre ad den lille sidegade, Elmegade.

Sigaardsfoto.dk

af Maja Flinthøj

Badabadabam!

Trommernes virvel ledsages af deltagernes jubelråb. Larmen får de handlende til at komme ud af Super Brugsen og glemme alt om indkøb af fredagsslik, grillpølser og rødvin.

Andre stiger af cyklerne. Mobilkameraer bliver hivet op ad lommerne og rettet mod de dansende, der alle er  sminket som katte, sommerfugle og andre fantasidyr.

Unge, gamle, børn, kvinder og mænd stimler sammen på fortovet på Nørrebrogade i København for at se det farvestrålende spektakel, der passerer forbi.

Spektaklet er et optog på omkring 50 personer.

Det indleder kulturfestivallen ¡AktionArte!, der i weekenden fyldte Folkets Hus og - Park på Nørrebro.

Festivalen, som er arrangeret af Mellemamerika Komiteens kulturgruppe »Makkult«, er et led i otte mellemamerikanske kunstneres besøg i Danmark og skal sætte fokus på, hvordan kunst kan bruges som et redskab til at skabe positive sociale forandringer.

Hoppende, dansende og med enkelte vejrmøller slynger optoget sig op ad Nørrebrogade og videre ad den lille sidegade, Elmegade.

– Festligt, bemærker Randi, der er 65 år og pensioneret, da optoget stopper på Sankt Hans Torv for at danne en cirkel.

Larmen ødelægger ikke nydelsen af den cappuccino. som Randi sidder med.

– Tværtimod, tilføjer hun med et smil. Tilsyneladende generer støjen heller ikke de andre gæster på fortovscafeerne.

Optoget er specielt populært hos det yngre publikum.

– Jeg synes, det er sjovt. Det giver god stemning, halvråber 10-årige Sif Peschkøedt, imens hun bevæger sig i takt til musikken. Hun tilføjer, at hun selv godt kunne tænke sig at være med, hvis ikke det er for svært.

»Kom med, kom med«

Men det kræver ikke særlige evner eller en speciel tilladelse til at være med i optoget. Tværtimod er alle velkomne.

– Vi inviterer folk med ind i optoget, fordi det er en måde at hive folk ud af den passive rolle og styrke sammenholdet i et lokalsamfund, siger  Maria Palmvang, der er talskvinde for »Makkult«.

Èn af optogets deltagere, en lille gul spirrevip med grøn og blå ansigtsmaling bryder ud af optoget.

I gadedrengehop forsvinder hun ind i én grønthandler for i næste øjeblik at komme til syne igen og videre ind i frisørbutikken ved siden ad.

– Kom med, kom med, råber hun af sine lungers fulde kraft, men den spinkle stemme formår ikke at overdøve trommernes dundren.

Et andet sted bøjer en prinsesse med guldpalliet-tylskørt sig ned til en pige i en klapvogn og rækker sin mørklødede hånd frem mod hende. En invitation til at være med.

Pigen gemmer sig genert bag sin bamse, og hendes mor trækker blot på smilebåndet. De fleste af tilskuerne står generte på fortovets sidelinje, nogle vugger hofterne i takt til musikken, men vover sig alligevel ikke ind i kredsen trods deltagernes ihærdige forsøg på at få dem med.

– Dansk kultur er meget anderledes end latinamerikansk, det er en udfordring at få folk med i optoget. Vi ved ikke, hvordan koden skal knækkes, måske skal vi bare blive ved, siger Maria Palmvang.

Men der er enkelte som tager imod invitationen til at være med. Én af dem er 45-årige Steen Christiansen, der er politimand.

Sammen med sine to børn, Oliver og Cecilie, på henholdsvis 12 og 10 år slutter han sig til optogets bagtrop.

– Vi kunne godt bruge mere fest og farver som det her i byen, noget mere spontanitet, siger han.

Besøg på asylcenter

Under sminken vidner deltagernes hudfarve om mange nationaliteter. Nogle med tydelige latinamerikansk indianske træk, andre blonde danskere med kommunefarvet hår. Femten unge fyre har med deres kulsorte hår og lyse hud et mellemøstligt udseende.

Optoget er ikke blot en kulmination på en kulturel erfaringsudveksling mellem danske og mellemamerikanske kunstnere. Kunstnerne fra Mellemamerika har også besøgt Sjælsmark Asylcenter, hvor de i fire dage har undervist unge asylansøgere i teater.

Beboerne på Sjælsmark Asylcenter er under 18 år og taget til Danmark uden deres forældre.

– Jeg vil bare have et liv, hvor jeg ikke skal bekymre mig om krig. Et normalt liv som danskerne lever siger 17-årige Ahmad Zubair fra Afghanistan. Han fortæller, at en sådan »rejse«, som han har foretaget, kan koste op mod 20.000 dollars. Den foregår typisk i en lastbil stuvet fuld af 40-50 mennesker. 

Teaterundervisningen på Sjælsmark Asylcenter foregik på en blanding mellem pashto, spansk, engelsk, arabisk og dansk.

Det førte nogle gange til frustrationer og misforståelser fortæller talskvinde Maria Palmvang, men understreger, at det generelt var en god og lærerig oplevelse for alle parter. Det bekræfter Ahmad.

– Første gang ville jeg ikke have maling i hovedet, fordi jeg var genert, men nu synes jeg, at det er sjovt. Jeg vil gerne gøre det igen, griner han. 

På Nørrebro er optoget vendt tilbage, hvor det startede, Folkets Park. I en mikrofon råber den guatemalanske teaterkunstner, Samuel Ochoa: »Velkommen til kærligheden, glædens og håbets fest«. Og med de ord afslutter han optoget for at skyde weekendens festival i gang.