Penisnørd. Nødeprins. Ørleklask. Statsministerens valgtøven fik indtil i dag kreativiteten til at blomstre på nettet.
Gyldendal har netop udgivet en ny bog med titlen »Der bliver aldrig valg ever« med samtaler med Lars Løkke Rasmussen.
Samme budskab kommer statsministeren med i en ny film. Lars Løkke sidder med hænderne foldet foran bordet på Marienborg og kigger ind i kameraet. Klar og parat til endnu en nytårstale.
»Vi skal have valg til Folketinget. Det siger Grundloven. Men jeg kan give en garanti for at det aldrig sker«, siger han alvorligt.
Oplysningerne stammer fra en hjemmeside med stribevis af billeder over temaet: "Der bliver aldrig valg - ever" som på få dage er blevet en voldsom succes.
Siden er blot en af de mange jokes på nettet som utålmodige vælgere har fordrevet tiden frem til i dag med.
På hjemmesiden valgknappen.dk udskrev næsten 40.000 danskere valget før Løkke.
I desperation var flere også begyndt at lave anagrammer over ministrenes navne på Facebook. Søren Pind kan således både blive til Penisnørd og Nødeprins og hvem mon der lægger bogstaver til navnet Ørleklask.
Gå ind på en af nettets anagrammaskiner og find selv på flere...
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278