Nu truer atter den fascisme,
som blot er iskold egoisme,
men efter vinter kommer tø.
Det forårspust er liste Ø!
Partierne har nået bunden
og taler kun med uld i munden.
Vi synes, det er noget hø,
og stemmer så på liste Ø.
De meler deres egen kage
og synes bare, at de svage
kan sejle deres egen sø.
Så derfor: Stem på liste Ø!
Da valget er en ørkenvandring,
og folk, som ønsker en forandring,
jo ikke netop står i kø,
så stemmer vi på liste Ø.
Da Marx og Lenin nu er døde,
og da de sådan rigtig røde
vistnok er gået lidt i frø,
så stemmer vi på liste Ø.
Nu kommer snart revolutionen
- og sikkert før vi når pensionen -
så vil vi sejre eller dø!
Men stem nu blot på liste Ø.
Erwin Neutzsky-Wulff
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278