Decembristerne 2011 er et godt eksempel på, at en gammel kunstner­sammenslutning sagtens kan bevare evnen til at tænke fremadrettet og visionært.

Hans Christian Hyllanders trefløjede værk i baggrunden er en af de visuelle samlingspunkter på den 81. udgave af Decembristerne.

Niels Siggaard

Kunstudstilling

af Gert Poder

Det er 81. gang, at kunstnersammenslutningen Decembristerne slår dørene op, denne gang til en noget anderledes udstilling.

Decembristerne er noget så sjældent som en sammenslutning uden et særligt budskab. Fra starten i 1928 har formålet været at være sammen om at udstille – hverken mere eller mindre.

Og tro mod sædvanen holdes udstillingen på Københavns frie billedhus, Den Frie Udstillingsbygning ved Østerport i København.

– Ærlighed, åbenhed og liden­skab er nøgleord i denne gruppe kunstneres arbejde, sagde sammenslutningens formand, Hans Christian Rylander, ved udstillingens åbning i fredags.

Dialog og fornyelse

Det er tre dyder, der alle har været nødvendige for at løse årets opgave, som står i dialogens og fornyelsens tegn. For det første er samtlige værker skabt specielt til lejligheden.

For det andet har de 16 kunstnere hver udvalgt en dialogpartner blandt billedkunstnere, videnskabsfolk, forfattere, filosoffer og andre publicister.

Resultatet af dette kunstneriske parløb er blevet samlet i et hæfte, der uddeles gratis på udstillingen. Det falder helt i tråd med den bredde og spændvidde, der er en af Decembristernes særlige kendetegn.

De 16 dialogsvar  strækker sig fra dyb seriøsitet til gade­drenget plathed – fra reklamemanden Frederik J. Preislers overfladiske kommentar til Julie Sass’ dybdeborende interview med Bodil Nielsen om det abstraktes væsen.

I den virkelig tunge ende finder man billedmageren Henrik Flagstad, der fylder en af Den Fries bagvægge med 20 computergrafiske værker med sine satiriske hip til virkeligheden.

De er smukt kommenteret af digter og dramatiker Peter Laugesen, der slutter sin dialog således:

»Flagstads billeder er udbrændinger af sprogets indbyggede tvivl. De tvivler ikke længere, for i billeder kan alle betydninger brændes sammen i et tegn, kun et.

Måske«.

Rejsen til georgien

I den absolut morsomme ende finder man spasmageren Elmer og forfatteren Jan Sonnergaard, som under hele samarbejdet befandt sig i Georgiens hovedstad Tbilisi.

Her tog »søde-Jan« fotografier, forsynede dem med en banal kommentar og sendte det hele på en iPhone til den københavnske forstad Tingbjerg. Her har Elmer så tilføjet sine tuschtegninger på papir.

Imponerende er også samfotografen Jesper Rasmussen, der som dialogpartner har valgt den for længst afdøde svenske digter Gunnar Ekelöf (1907-68). Hans fotos  fra en byzantisnk kirke levendegør Ekelöfs smukke værk Diwan. Eventyret om Fatumeh fra 1966.

Farvestrålende og lærerig er også Hans Christian Rylanders store billedværk og den tilhørende skulptur, der begge er gennemsyret af spændingen mellem død og seksualitet. De er indsigtsfuldt kommenteret af præst og forfatter Poul Joachim Stender.

Decembristerne 2011 bør absolut ses, om ikke andet så på grund af sin mangfoldighed og ærlige søgen efter et nyt tyngdepunkt i billedkunsten.

Ud over de 16 værker indeholder udstillingen mindeophængninger for Inge Ellegaard og Jan Leth.

På sammenslutningens hjemmeside kan man også se filmen 16x1, hvor hver af de 16 deltagere har fået lov til at boltre sig i ét minut.

Decembristerne 2011. Den Frie Udstillingsbygning. Til 9. oktober.