Den græske film ”Attenberg” er en smuk film om kærlighedens svære kunst.
Filmanmeldelse
af Jørgen Melskens
Marina, som er 23 år, bor sammen med sin kræftsyge far, der er arkitekt på på en minevirksomhed et sted i Grækenland.
Hun har endnu ikke oplevet den store kærlighed, selv om hun får lektioner i forskellige tungekys og gode råd af sin gode veninde. Hun føler nærmest afsky ved tanken om, at en mand skal trænge sig op i hende.
Så i stedet lytter hun til deprimerende selvmordssange og følger Sir David Attenboroughs forskellige dyrefilm. Af og til efterligner hun for eksempel gorillaernes parringsleg.
Faren er dybt depressiv og i sin kamp for at overleve kommer han med flere teorier om, hvorfor grækere og Grækenland er som det er.
Han mener blandt andet, at grækerne aldrig fik hele den industrielle revolution til at udvikle sig i, men gik fra at være fårehyrder til at arbejde i store fabriksvirksomheder og i minedrift.
Marina får dog et lidt andet syn på kærligheden, da hun møder en fremmed, der kommer til bye. Langsomt men meget usikkert lærer den unge pige mere og mere om kærlighed og seksualitet.
Handlingsmæssigt lyder filmen ikke af så meget, men instruktøren Athina Rachel Tsangari har lavet en meget smuk og rørende film, og hovedrolleindehaveren Ariane Labed fik da også en pris ved filmfestivalen i Venedig.
Det er godt, at vi har Øst For Paradis til at importere en række film, som vi ellers ikke ville komme til at se.
Med en utrolig dominans af bombastiske amerikanske film er det ganske fortryllende at opleve denne perle fra Grækenland, som trods »krisen« kan lave film, der vedkommer og bevæger.
Attenberg. Instruktion:Athina Rachel Tsangari.
95 minutter.
Gloria og Øst for Paradis.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
