Man skulle tro, at den engelske dramatiker William Shakespeare har skrevet sin komedie »Som man behager« til den overståede valgkamp.

»Verden er en scene, hvor mænd og kvinder spiller deres roller«, siger stykkets melan­koliker, Jacques, hvilket Orlando må sande for Rosalinde er ikke så bly som hun ved første øjekast virker.

Claes Bech-Poulsen

Teateranmeldelse

af Bjarne Nielsen

Ifølge filmen Anonymous kunne William Shake­speare (1564-1616) ikke skrive.

Så det er bare at konstatere, at hans ghostwriter kunne det til fulde. Shakespeare-stykket Som man behager, der lige nu opføres på Odense Teater, er fremragende skrevet.

Om Shakespearer kunne spå vides ikke, men stykket virker som en aktuel kommentar til disse dages politiske behagesyge, hvor løfter smides i grams for en undrende befolkning.

Odense Teaters veloplagte opsætning af hans eventyrkomedie er et gnistrende kærlighedsdrama. Det emmer af erotik og blussende forelskelser, hvor fordrevne adelsmænd og hyrder møder unge adelsdamer forklædt som mænd.

I skovens milde ro

Centralt står den unge hertugdatter Rosalinde og den elskelige helt Orlando. Et blik og de er stormende forelskede. Men før de kan nå at erklære hinanden deres kærlighed, skiller skæbnen dem ad.

Den ærekære hertug Frederick stræber dem begge efter livet, og de flygter hver for sig ind i den vildtvoksende Arden skov. Langt væk fra hoffets snærende bånd.

»Verden er en scene, hvor mænd og kvinder spiller deres roller«, siger stykkets melan­koliker, Jacques, hvilket Orlando må sande, for Rosalinde er ikke så bly, som hun ved første øjekast virker.

Da hun hører, at Orlando befinder sig i samme skov som hun, beslutter hun sig for at fornøje sig lidt med ham, før hun giver sig til kende.

Således går det til, at hun forklædt som mand oplærer den intetanende Orlando i kurtiseringens kunst.

De bliver, som mange af fore­stillingens andre kærlighedskonstalationer, gift og teateret fyldes med tårer. Man skal kæmpe og udstå prøver så skal det nok lykkedes.

Musikken, der er gribende og velplaceret, er lavet af den tidligere forsanger i Sabia, Søren Huss. Han udgav i 2010 sit succesdebutalbum Troen og ingen.

Scenografien er som næsten altid på Odense teater godt tænkt. Ensemblet spiller forrygende, men Mikkel Bay Mortensens vidunderlige fremstilling af Narren skal fremhæves. Hvor er han dog dejlig og sjov. Også godt at se vidunderlige Baard Owe igen.

Bedre end valgteater

Efter denne yderst velspillede forestilling, som blev nydt i fulde drag, sad man tilbage med en følelse af, at hver aftens valgudsendelser i tv er som Shakespeare – et teaterstykke for at behage.

Her gør man sig til, spiller roller og overbyder for at opnå den udkårnes (vælgerens) gunst, dog med ringere skuespillere.

Undertegnede foretrækker Odense Teaters udgave. Den er fremragende.

Som man behager af William Shakespeare. Instruktion Jens August Wille. Musik Søren Huss. Odense Teater, til 11. oktober