Det italienske band Hexperos glimrer ved skabelsen af en helt særlig stemning af melankolsk eventyr og æstetik på albummet The garden of the hesperides

Musik anmeldelse
Af Astrid Christensen
Hexperos blev dannet i 2004 af Alessandra Santovito (tidligere forsanger i bandet Gothica), Francesco Forgione, Francesca Romana De Nicola, Alessandro Pensa og Manuel Manzitti.
Musikken er en form for neoclassical/dark eksperimental med inspiration hentet fra traditionel klassisk musik, barokken samt celtic-genren med brug af harpe, forskellige typer fløjter, violin og cello.
Der er også et mere moderne indslag i form af keyboard som det elektroniske element i musikken.
Lyrikken er blandt andet inspireret af græsk mytologi og deraf også bandets navn Hexperos som symboliserer guderne for morgen- og aftenstjernerne.
Udover det, har teksterne også elementer fra gotisk litteratur som melankoli, sindets skyggesider, kærligheden og døden.
Alessandra Santovito synger med en høj klar lys stemme og genremæssigt svinger det fra opera til skønsang, men det er ikke den traditionelle pompøse form for opera man ofte præsenteres for i tv eller lignende.
Hendes fantastiske stemme blandet med de forskellige instrumenter i samspil med hinanden giver en helt ny genre.
Især i numre som Magnificence If the nigth, Rime glitters in the sun, Hesperos, Ave Maria og Ritual kommer hendes stemme til sin ret, men alle numre på albummet er en fryd for øret.
Hexperos, The garden of hesperides, Equilibrium Music.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278