Bjørn Meidells bog om hans rejser til Syriens hovedstad Damaskus er en velskrevet og fin indføring i levevis og paradokser i et af de store lande i Mellemøsten.

Hvis man forventer gamle, langskæggede mænd i støvede kjortler, så bliver man skuffet, for Damaskus er på mange måder en af Mellemøstens mest moderne og vestligt prægede byer.

Bjørn Meidell

Boganmeldelse

af Irene Clausen

Frygt og fryd i Damaskus er resultat af Bjørn Meidells mange rejser til Syrien og ophold i den syriske hovedstad.

Den giver et spændende indblik i det såkaldte Forår i Damaskus. Det var den betegnelse man gav de diskussionsklubber, som blomstrede op efter præsident Hafez al-Assads død i 2000.

De krævede demokratiske reformer og håbede, at sønnen Bashar al-Assad ville imødekomme disse krav. Det gjorde han som bekendt ikke.

Bogen er udgivet i slutningen af 2010 – altså før det syriske oprør. Allerede dengang stod det klart, at foråret i Damaskus blev en trussel for regimet. Det fængslede demokratiforkæmperne, torturerede dem i nogle tilfælde og udsatte dem for økonomisk chikane.

Forfatteren har talt med flere af dem, blandt andet den politiske fange, der i atten år sad isoleret i en fugtig celle uden dagslys og familiebesøg.

Plads til alle religioner

Et andet fokus er regimets liberale forhold til de forskellige trossamfund, som i Syrien lever i fred og fordragelighed med hinanden.

Bjørn Meidell er til fredagsbøn og sammenkomst i et religiøst broderskab. Han overnatter i et nonnekloster, som er valfartssted for både kristne og muslimer.

Han møder den muslimske stormufti og den katolske ortodokse patriark, og han valfarter til Damaskus’ muslimske, kristne og jødiske kvarterer.

Gennem bogen skabes et billede af Damaskus som en storby der repræsenterer et modbillede til forestillingen om et uundgåeligt sammenstød mellem Islam og Vesten.

Levende beskrivelser

Forfatteren går også ud i gaderne og møder almindelige mennesker og ser, hvordan de får hverdagen til at hænge sammen.

Det er måske i kulturfortællingerne, at Bjørn Meidell er allerbedst. Han sætter tingene i historisk relief og fortæller om badstuetraditionerne, oprindelsen til cafeernes historiefortællere og introducerer os til suffismen, som er en særlig gren af islam.

Sært PFLP-interview

I bogen interviewes flere palæstinensere. En af dem er Abu Khalil, repræsentant for PFLP – Folkefronten til Palæstinas Befrielse – der har hovedsæde i Syrien.

Det kunne være relevant i en bog om Syrien at spørge ind til, hvordan det er for en palæstinensisk befrielsesbevægelse at være på »tvunget ophold« i Syrien – efter at være smidt ud fra Jordan og Libanon.

Altså, hvordan fronten tackler den situation, at man vel mere eller mindre er overladt til Assad-regimets nåde.

I stedet giver forfatteren sig til – nærmest inkvisitorisk - at udspørge Abu Khalil om folkefrontens relationer til den såkaldte Blekingegadebande i Danmark. Det gider Abu Khalil ikke svare på.

Han vil hellere tale om situationen i dag og om den demokratiske palæstinensiske stat med plads til alle, som PFLP kæmper for. Det er et mysterium hvad der har fået forfatteren til at vælge »det danske spor«?

Sproglig fryd

Bjørn Meidell skriver godt. Det er en sproglig fryd at læse hans reportager og inter­view.

Der ligger igennem hele bogen en grundlæggende sympati med demokratiforkæmperne, og dermed kritik af Assad-regimet.

Det ville have styrket bogen, hvis forfatteren havde givet os en skarpere analyse af de forskellige politiske kræfter i Foråret i Damaskus som forløber for oprøret i Syrien.

Bogen er spækket med super flotte farvefotos, taget af Maj Skibstrup og forfatteren.

Bjørn Meidell: Frygt og fryd i Damaskus – Mennesker, politik og religion, 242 sider, pris 250 kr., Tiderne skifter.