22 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En blues fra jazzens tempel

En blues fra jazzens tempel

Torsdag, 06. oktober, 2011, 10:53:18

Christian Braad Thomsens »Blues for Montmarte« er en spændende perle af en dokumentar­film om et lille musikalsk guldtempel – også for ikke jazzelskere

Den amerikanske verdensstjerne, tenorsaxofonisten Ben Webster, var blandt de musikere, der fik stor betydning for udviklingen i dansk jazz. Danmark fornemste jazzpris bærer hans navn.
wikipedia.com

Filmanmeldelse

af Jørgen Melskens

I starten af 60’erne startede Anders Dyrup Jazzhus Montmartre i St. Regnegade i den indre by i København.

Han havde en jazzklub med cirka 10.000 medlemmer og mente, at det var et godt grundlag for et permanent spillested med gode jazzmusikere.

Christian Bråd Thomsen kom i Jazzhus Montmartre som ganske ung og blev meget fortryllet i stedet, atmosfæren og musikerne.

Montmartre lå i St. Regnegade i godt en halv snes år og med den senere ejer Herluf Kamp Larsen lykkedes det at få en lang række fantastiske jazzmusikere til København og få Montmarte til at svinge.

Det fortæller filminstruktør Christian Braad Thomsen om i Blues for Montmartre. Men han fortæller også, hvorfor en lang række sorte jazzmusikere kom til København.

I 60’erne var der i USA race­diskrimination så det baskede. Selv i New York, som havde en god tradition for jazzmusik fandt der racediskriminering sted.

En række sorte jazzmusikere , der overlevede på sprut og junk, søgte til blandt andet Danmark for at komme på afvænning. Det blev lykken for jazzhus Montmartre.

Det blev også et jazzhus, der kom til at fostre nye talenter. Op gennem 60’erne kom man til at opleve et forholdsvis lille sted med nogle store stjerner.

Det er lykkedes Christian Bråd Thomsen at få klippet en spændende og interessant dokumentarfilm sammen med lige dele anekdoter fra tiden og klip fra en lang række koncerter i Montmartre.

Filmen byder blandt andet på sjældne optagelser med tenorsaxofonisterne Dexter Gordon og Ben Webster samt pianisten Bud Powell.

Musikken kommenteres af kendere med fast gang i Montmartre, blandt dem tennisspilleren og multikunstneren Torben Ulrich.

Jazz- og andre musikelskere bør se denne film om et lille guldtempel i St. Regnegade, der kom til at betyde så meget for jazzen.

Blues for Montmartre. Instruktion: Christian Braad Thomsen. 85 minutter.  Distribution:Kollektiv Film. Premiere i gåt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. okt. 2011 - 10:53   03. sep. 2012 - 10:50

Film