Den sprælske kunstnersammenslutning MULT fylder 40 år med en smuk ophængning i Hellingåndshuset i København.

Grethe Tranberg: By

En af de små, men absolut klarest lysende, fiksstjerner på de skjønne kunsters himmelhvælv er kunstnersammenslutningen MULT og dens årlige udstilling i Helligåndshusets smukke, historiske rum.

I år kan kunstnerne fejre deres 40 års jubilæum, og det sker med manér med en enkel og særdeles overskuelig ophængning. Sin sædvane tro har MULT inviteret gæster med, fem ialt, som alle falder ubesværet ind i det multiske rums perspektiv.

Som et nærmest perfekt eksempel på kraften mellem det maskuline og det feminine, hænger kunstnerparret Grethe Tranberg og Jeff Ibbo så langt fra hinanden som det er muligt.

Fra hver sin endevæg er de en glimrende illustration af netop det MULTilaterale – det mangesidede – der er den bærende idé. Hans på én gang forelskede og drilske kvindebilleder, grotesk udpenslet på fem store lærreder i brutale jordfarver over for hendes spinkle, farverige fabelverden, befolket af prinsesser og kosmiske fortællinger.

God værkstedshumor

Ved siden af hende kan man så bogstaveligt talt hænge sin bevidsthed op på Poul Frederiksens konkrete bøjle og dens fem stadier. Det er god værkstedshumor.

Det er også Lasse Mortensens livlige, nærmest dæmoniske litografier, lige som evigt­unge Carsten Rüttiger Schweitz bidrager til den lette stemning med sit karakteristiske udflydende, men alligevel veldefinerede univers af levende figurer.

Over for dem nærmest brøler fra store flader Jan Kiowskys rå, kødelige energi, der afkoder kroppen som kulturgenstand.

En af gæsterne, Pia Stuhr Lauridsen, fremmaner lænestolens, komfurets og vaskemaskinens indre landskaber. Det er hverdagens små dramaer som udspiller sig, uden at vi ænser dem til dagligt.

Som kontrast til det er de store heltekvad fra Grækenlands oldtid tema for grafiker Eskil Hauchrogs minutiøse tuschtegninger.

Hos en anden gæst, Gunnar Saietz, myldrer gadelivet og den politiske virkelighed frem i street-art agtige mosaikminiaturer, der rummer et uendeligt antal af ufortalte historier.

Helt modsat er Poul Estings forunderlige fantasi- og drømmeverden, hvor svævende væsener, menneske- og dyrefigurer dyrker sindets kaotiske orden.

Lillebitte, skåret i rensdyrgevir – står mennesket, Inuit, i Barbara Rütting Schweitz’ univers af rustne maskindele, sært beslægtet med Aage Leif Nielsens stramme tingliggørelse, ofte af skulpturens redskaber.

Blandt skulptørerne imponerer også gæsten Erling Tingkærs finurlige figurer, fabel- og sagnvæsener fra helt sin egen verden

Kunst i en oprørstid

Der er altså gået 40 år, siden MULT stak snuden frem og insisterede på sin ret til at være anderledes. Det skete i en heftig brydningstid med stigende politisk bevidsthed, ikke mindst blandt ungdommen.

Derfor var det logisk, at man ikke skulle ligne de gamle, traditionelle med rød tråd og enhed, men dyrke det mangesidede – danne platforme på tværs af kunstarterne og lade de forskellige former for kreativitet spille med og på hinanden.

En del af MULTs identitet v var samhørighede med kunstnere i de daværende socialistiske lande, der blev inviteret som gæster og som ofte kvitterede med genbesøg.

Det er netop denne åbenhed og udadvendthed, der gør det årlige besøg hos MULT til en inspirerende og hjertevarmende oplevelse. Tillykke med de 40 år!

MULT 40 år, Hellingåndshuset, Strøget, til 16. oktober

Carsten Rütting Schweitz: Det må du ikke.