Nogle historikere fastholder i dag, at »Lepanto« var den sejr der for alvor svingede pendulet til fordel for vestlig imperialisme.

Den 7. oktober 1571 mødes to kæmpe flåder af krigsskibe i et gigantisk søslag i Petras-Bugten i havet mellem Grækenland og Italien.

Slaget bliver i dag ofte regnet for at være et af de mest afgørende i europæisk historie og sikrer de vesteuropæiske stormagter den magt på havet som bliver forudsætningen for deres kolonisering i resten af verden.

I renæssance-perioden er verdens ubetinget stærkeste imperialistiske stormagt det tyrkisk ledede Osmanner-Rige, som kontrollerer hele Mellemøsten, det meste af Balkan og store dele af Nordafrika, ikke mindst takket være rigets formidable flåde.

Igennem det meste af 1571 har osmannerne belejret Farmagusta, en veneziansk enklave på Cypern, og pave Pius V har beordret den såkaldte »Hellige Liga« - en løst sammentømret alliance af katolske stater - til at samle en flåde og undsætte byen.

I starten af september samles en enorm flåde på over 200 galejer og nogle få tunge kanonbevæbnede skibe kaldet galeaser, i havnebyen Viscando, hvor nyheden når frem om, at Farmagusta er faldet den 1. august og forsvarernes ledere blevet henrettet.

Trods den umiddelbare fiasko og dårligt vejr vælger flådens admiraler at presse frem imod det græske øhav, og den 7. oktober lykkes det at finde den enorme osmanniske flåde, der har angrebet Farmagusta, og begge parter stiller villigt op til et afgørende slag.

Den osmanniske flåde er på mindst 250 skibe og altså væsentligt større end Ligaens, men kun få af de tyrkiske skibe er kanonbevæbnede og ingen af dem kan måle sig med de venezianske galeaser.

Slaget bliver kaotisk og ekstremt blodigt, men det viser sig hurtigt, at de europæiske kanonbevæbnede skibe med tungt udrustede soldater om bord er osmannerne langt overlegne. Slaget ender som en ren massakre for osmannerne, der mister 210 skibe - næsten hele flåden - og over 30.000 mand.

Den store sejr for den Hellige Liga, som går over i historien som »Slaget ved Lepanto« er et enormt tilbageslag for Osmanner-Riget, og selv om det mellemøstlige imperium snart begynder at genopbygge sin flåde efter veneziansk mønster, så er vesteuropæernes overherredømme på havet sikret.

Det herredømme bliver afgørende for, at de vestlige stormagter i de kommende århundreder kommer til at dominere store dele af resten af kloden og frit kan erobre kolonier og underlægge sig andre folkeslag.

Nogle historikere fastholder i dag, at »Lepanto« var den sejr der for alvor svingede pendulet til fordel for vestlig imperialisme.