Den 11. oktober 1865 begynder en opstand i byen Morant Bay i den britiske kronkoloni Jamaica. 2-300 sorte, tidligere slaver, under ledelse af en dekan ved navn Paul Bogle marcherer i protest, men bliver mødt af den lokale milits’ geværer.

Anledningen til marchen er, at en tidligere slave uretmæssigt er blevet fængslet den 7. oktober for at have bevæget sig ind på en for længst nedlagt plantage, der ejes af en hvid farmer. Bagved protesten ligger imidlertid en grundlæggende utilfredshed med de sortes forhold på Jamaica.

Selv om slaveriet formelt blev ophævet i hele det britiske imperium i 1834, er der langt fra opnået lige ret for sorte. Selv om den sorte befolkning er næsten 30 gange så stor som den hvide, sidder de hvide, tidligere slaveejere, solidt på magten.

Ud af øens godt 430.000 indbyggere har færre end 2000 stemmeret, næsten alle er hvide. Samtidig kæmper Jamaicas guvernør, Edward Eyre, hårdnakket imod enhver indrømmelse overfor de sorte.

Protestmarchen den 11. oktober ender i et blodbad, da den lokale milits i Morant Bay i panik begynder at skyde demonstranterne ned og dræber syv, før kampen vender og demonstranterne får overtaget. I den efterfølgende opstand bliver 18 hvide dræbt og Morant Bay besat og plyndret.

Oprøret spreder sig hurtigt til resten af øen, men guvernør Eyre er ikke sen til at gribe ind med hårdhændede metoder. Adskillige tusinde regeringstropper bliver sat ind og begår en regulær massakre på den sorte befolkning: 439 mænd, kvinder og børn bliver dræbt i kamphandlingerne, de fleste af dem uden overhovedet at have deltaget i oprøret.

Yderligere 354 bliver senere stillet for en standret og hængt uden videre, heriblandt Paul Bogle. Desuden bliver mindst 600 mennesker, for det meste kvinder og børn, pisket offentligt til skræk og advarsel.

Trods Eyre’s forsøg på at holde sandheden skjult, går grusomhederne dog ikke upåagtede hen i det gamle imperium. I England rejser sig en liberal protestbevægelse, der kræver bedre forhold for de sorte og Eyre dømt for mord, ingen af delene bliver til virkelighed.

Morant Bay opstanden er blot ét blandt mange eksempler på, at slaveriets ophævelse og koloniernes gradvise selvstændighed ikke gjorde en ende på imperialismens grusomheder.