Efter årtiers intensivt arbejde var vejen banet for en atomfri verden. Men det amerikanske senat ville det anderledes.

Den 13. oktober 1999 afviser USA’s Senat at ratificere en international traktat, der vil forbyde alle former for atomprøvesprængninger.

Den såkaldte CTBT (Com­prehensive nuclear-Test-Ban-Treaty) er blevet vedtaget i FN’s Generalforsamling den 10. september 1996 med over to-tredjedeles flertal.

Traktaten er blevet til som kronen på værket efter årtiers intenst arbejde på at stoppe udvikling og spredning af atomvåben. Den betyder i praksis et totalt forbud imod atomprøvesprænginger af enhver art og lægger meget stærke begrænsninger på de underskrivende staters evne til at forske i brugen af atomkraft til militære formål.

I årene efter vedtagelsen underskriver og ratificerer langt de fleste af FN’s medlemslande traktaten, blandt andet Rusland, der på det tidspunkt råder over det mest omfattende arsenal af atomsprænghoveder, men den 13. oktober stikker USA’s Senat altså en kæp i hjulet, da det afviser at ratificere traktaten.

USA’s afvisning betyder, at adskillige andre atommagter også holder sig tilbage. De lande, der besidder atomvåben, men som hidtil har nægtet at underskrive og/eller ratificere CTBT, er Kina, Israel, Indien, Pakistan og Den Demokratiske Republik Korea. Desuden har en række andre lande, som har teknologien og råstofferne til at fremstille atomvåben også nægtet at ratificere.

CTBT er derfor aldrig formelt trådt i kraft og bliver derfor ikke håndhævet af noget uafhængigt FN-panel.