Alfred Dreyfus bliver stillet for en militær­domstol og dømt til livsvarigt strafarbejde for spionage på »Djævleøen« i Fransk Guyana.
Den 15. oktober 1894 bliver den unge franske artilleriofficer Alfred Dreyfus anholdt og anklaget for spionage.

Kaptajn Dreyfus, der kun lige er begyndt et træningsforløb med en ny type haubitser, skal have tilbudt Tysklands ambassade i Paris oplysninger om de franske våbensystemer. Det afgørende bevis kommer i form af en håndskrevet meddelelse med et tilbud om oplysninger for penge.

Meddelelsen, der ikke er  underskrevet, er faldet i hænderne på en højerestående officer. Mistanken samler sig om Dreyfus, fordi han har den nødvendige viden om artilleri, og fordi han stammer fra Mülhausen i Alsace, der på dette tidspunkt er en del af Tyskland, men først og fremmest fordi han er jøde.

Antisemitisme er vidt udbredt i Europa, især i Frankrig, hvor den stærke højrefløj ofte bruger jøderne som syndebukke i deres propaganda. I militæret er mange imod jøderne, som de mener er forræderiske og grådige.

Alfred Dreyfus bliver stillet for en militærdomstol og dømt til livsvarigt strafarbejde på »Djævleøen« i Fransk Guyana. Under retssagen får Dreyfus’ forsvarer ikke mange chancer for at forsvare sin klient, og vigtige dele af proceduren bliver hastet igennem for at få afsagt dom hurtigst muligt. Få uger efter dommen er Dreyfus på vej med skib for at begynde sin afsoning.

I Frankrig bliver Dreyfus-affæren dog et varmt emne, der splitter befolkningen. Adskillige folkelige protester begynder at rejse sig, og mange intellektuelle med forfatteren Emile Zola i spidsen kritiserer i kraftige vendinger dommen over Dreyfus.

Helt galt bliver det i 1896, da den rigtige skyldige i spionagesagen bliver afsløret. Det er en major af ungarsk afstamning ved navn Ferdinand Walsin Esterhazy. Nu begynder et højst bizart skuespil. Militærdomstolens anklagere forsøger af al magt at undgå, at skandalen om den uskyldigt dømte kommer for en dag. I 1898 efter to års efterforskning frifinder domstolen Esterhazy efter kun to retsmøder.

I offentligheden ruller skandalen dog for fuld kraft.  Denne gang lykkes det protesterne at overdøve den antisemitiske propaganda. I 1899 kommer Dreyfus tilbage til Frankrig efter fem år på Djævleøen for at få sin sag prøvet på ny.

Først i 1906 bliver han renset for alle anklager og indskrevet i den franske hær med rang af major.

Dreyfus-affæren er med til at afdække den dybtliggende antisemitisme i Europa og får  indflydelse på udviklingen af én af de mest tragiske ideer i nyere historie. Under indflydelse af affæren skriver den ungarske jøde Theodor Herzl i 1896 bogen »Den Jødiske Stat«, der lægger grunden til den zionistiske bevægelse og dermed årtiers tragedier i Mellemøsten.