Der er dømt pik og patter-humor i tegnefilmen Ronal Barbaren, men i øvrigt er det en varm og kærlig beretning om denne verdens sande helte.
Filmanmeldelse
af Gert Poder
Det kunne være gået rigtig galt for instruktørerne Thorbjørn Christoffersen, Kresten Vestbjerg Andersen og Philip Einstein Lipskis nye animationsfilm Ronal Barbaren. Men det gør det ikke.
Det skyldes især, at de tre tegnedrenge med filmhit som Terkel i knibe og Rejsen til Saturn bag sig, har valgt at tage tykt pis på alle fortællingers moder: David mod Goliath, Odysseus mod kyklopen Polyfem, hobitten Frodo mod Mordor...
Og altså Ronal mod den onde Volcazar, hvis vej til verdensherredømmet bygger på det ulækre krav, at han på et bestemt tidspunkt skal drikke blod fra alle superbarbaren Croms børn.
Barbarstammen består af en imponerende samling olieindsmurte fitnessbomber – med undtagelse af den klejne Ronal med for lidt selvværd og for store nosser.
Hans dilemma i filmen er klassisk: hvor sidder styrken hos det enkelte menneske? I musklerne eller nosserne? Det spørgsmål fik instruktør Philip Einstein hurtigt lyst til at diskutere med nogle førende eksperter i muskelbranchen: Muskelsvindfonden.
– Vi sad med en politisk ukorrekt film fuld af olieindsmurte muskler og fik den tanke, at det var helt naturligt at tale med nogen, der vågner hver dag med et totalt fravær af muskler, forklarer Philip Einstein.
Landsformand Evald Krog fra Muskelsvindfonden glæder sig over filmens budskab om, at det er bedre at være lille og muskelsvag end muskuløs og doven.
– De vigtigste muskler sidder i hjernen. Hjernen og vilde ideer er vor største styrke i Muskelsvindfonden. Musklerne – jamen dem må de andre gerne få. Man kan sagtens spille med musklerne, selv om man ikke har nogen – det har vi vidst siden vores start for 40 år siden, siger han om samarbejdet med filmens producent Einstein Film.
Som hevet ud af Ringenes Herre får vor skvattede ven samlet en broget flok af tabere, der i et barbarunivers med underskønne kvinder, læder, piercinger, kropsbarbering og superskurke skal redde universet.
Sammen med en kikset skjaldelærling, en uovervindelig skjoldmø og en metroseksuel elver kaster han sig med bankende hjerte og fyldt til randen med mindreværdskomplekser ind i kampen mod det onde – også i sig selv.
Ronal Barbaren vrimler med politisk ukorrekte vittigheder over og især under bæltestedet. Sammen med et konsekvent valgt tegnesprog bærer det historien igennem til dens logiske, lykkelige slutning.
Humoren i Ronal Barbaren, som allerede før premieren var solgt til femten lande, er meget dansk. Bid spids på, at den vil blive mere værdsat i udlandet end herhjemme.
Ronal Barbaren. Instruktion: Thorbjørn Christoffersen, Kresten Vestbjerg Andersen og Philip Einstein Lipskis. 90 minutter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278