Birgitte Stærmose har villet meget med sin debutspillefilm »Værelse 304«. Måske lidt for meget.

Spillefilmsdebutanten Birgitte Stærmoses »Værelse 304« kredser om alt det mystiske, der kunne tænkes at foregå bag et hotelværelses internationale, anonyme vægge.

Nikola Predovic

Filmanmeldelse

Af Jørgen Melskens

Det er altid godt at have nogle gode intentioner, når man vil lave en spillefilm. Specielt når man er debutant på spillefilmsområdet.

Og gode intentioner er der masser af hos Birgitte Stærmose. Hun har hidtil lavet nogle kortfilm, efter at hun har boet 14 år i USA og blev uddannet på Master of fine Art på Temple University. Allerede hendes filmskolefilm Morning Tide modtog en række priser.

Efter at hun vendte hjem til Danmark, har hun lavet kortfilmene Se mig nu (2001) og Små Skred (2003). Sidstnævnte vandt prisen ved filmfestivalen i Edinburgh i 2003 som »Bedste europæiske kortfilm«.

Det er altså ikke nogen års­unge, der nu har fået sin spillefilmsdebut.

Birgitte Stærmose har altid været facineret af hoteller. Hvad sker der bag alle disse lukkede døre? Hvad ville blive afsløret, hvis væggene kunne tale.

I Værelse 304 er vi på et unavngivet hotel i København. Gæster kommer og går og på hotellet arbejder folk af forskellige nationaliteter. Stuepigerne er fra Østen – filipinere eller thailænder. I køkkenet er der folk fra Kosovo.

I løbet af tre dage krydser fem forskellige skæbner hinanden på dette hotel i København. Et skud sætter handlingen i gang og en tilsyneladende herreløs pistol skifter hænder efter at stuepigerne har fundet den i deres snavstøjskurv.

Med de fem forskellige skæbner kommer vi til at opleve mislykket kærlighed, hævn, ensomhed og forspilte chancer.

Værelse 304 er en mærkelig film på mange områder. Skuespillerne i deres forskellige roller fylder meget fint ud og bliver meget nærværende og troværdige.

Filmen springer i tid, men det er ikke svært at fortsætte handlingen, hvor man slap den sidst. Filmen bliver dog aldrig tilstrækkelig nærværende og handlingen smuldrer lidt for meget. Mange af scenerne forlades, hvor man synes, at man lige har lært de medvirkende at kende.

Det er en æstetisk meget spændende film med godeskuespillere og en flot fotografering. Men den dumper fordi det i virkeligheden bliver en række kortfilm som bliver klippet ind i hinanden og aldrig får spillefilmens drive.

Mulighederne i spillefilm er utallige og med valget af fem skæbner på et hotel kunne der godt være kommet en noget mere sammenhængende spillefilm ud af Værelse 304.

Værelse 304. Instruktør Birgitte Stærmose. 88 minutter. Premiere i dag.