01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Melodisk rock fra Evanescence

Melodisk rock fra Evanescence

Onsdag, 26. oktober, 2011, 10:53:43

Evanescence byder på et forfriskende album med lidt mere fart over feltet og med lidt flere elektroniske effekter.

Evanescence’s store kommercielle succes skyldes netop Amy Lees fantastiske stemme og de mange ørehængere som bandet igennem tiden har produceret.
Evanescence

Musikanmeldelse

Af Astrid Christensen

Det amerikanske goth rock band Evanescence er netop udkommet med deres nye og fjerde album Evanescence. Bandet består af Tim McCord, Terry Balsamo, Will Hunt, Troy McLawhorn og den legendariske sangerinde Amy Lee.

Hun er frontfigur og medstifter af bandet sammen med de to forhenværende medlemmer Ben Moody og David Hodges. Og Evanescence’s store kommercielle succes skyldes netop Amy Lees fantastiske stemme og de mange ørehængere som bandet igennem tiden har produceret.

Det nye album er lige så smukt og velklingende som deres øvrige albums, men med en lidt mere elektronisk lyd og et vildere pift. Sange som What you Want, The other Side, Lost in Paradise og Swimming Home er sjælefulde numre, der går til hjertet. Også de mere hårde numre som End of the Dream og Never go Back går rent ind.

Bandet har ofte været udskældt i subkulturelle miljøer for at være for kommercielle på grund af deres mainstream succes. Men Evanescence er hverken specielt progressivt eller specielt anti-kommercielt.

Deres musik er ganske enkelt vellydende, melodisk og stemningsfyldt rock når det er bedst og kan anbefales som introduktion til melodisk metal/rock genren. Alt i alt er Evanescence’s nye album en god investering der kan lyttes til igen og igen.

Evanescence: Evanescence, Wind-up Records.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2011 - 10:53   03. sep. 2012 - 10:54

Musik