Illusionen om det perfekte parforhold, den perfekte kvinde og det perfekte privatliv står for skud i det kvalmende intime stykke »Lisa RealTime – hvem vil være Grace Kelly«.

I en Nyhavns-lejlighed lever de to moderne og frigjorte kvinder tilsyneladende det perfekte parforhold. Men Hitchcocks skjulte øjne trænger ind i deres privatsfære.

TeaterKUNST

af Gert Poder

Den sentimentale lyd af halvtredsernes sorte sangkvartet The Mills Brothers fylder stuen i en lejlighed på 1. sal et sted i Nyhavn.

Grammofonen spiller Paper Doll - sangen om påklædningsdukken. I lejligheden bor to kvinder. De hedder Lisa. De lever måske i et parforhold. De elsker måske stadig hinanden.

I’m gonna buy a Paper Doll that I can call my own

A doll that other fellows cannot steal

TeaterKUNSTs Lisa RealTime – hvem vil  være Grace Kelly leger med myter og illusioner fra halvtredserne. Dengang en mand var en mand, en kvinde var perfekt og bøsser noget man skød med.

Med afsæt i Hitch­cocks gyser Rear Window (Skjulte Øjne) fra 1954 graver de to Lisa’er, Layla Torres Mollerup og Sofie Lebech sig ind bag filmens idealer.

And then the flirty, flirty guys with their flirty, flirty eyes

Will have to flirt with dollies that are real

På overfladen er det en gyserfilm om fotografen Jeff (James Stewart), en sær knudemand. Han sidder med et brækket benet lænket til sin rullestol i en lejlighed.

Tiden fordriver han med at kigge ind i naboernes stuer med en kraftig kikkert. Jeff er voyeur, en overvåger, og blandt ofrene er den guddommelige Grace Kelly – sin tids rollemodel, den perfekte kvinde.

When I come home at night she will be waiting

She’ll be the truest doll in all this world

Stykket vender idealet om det perfekte parforhold på hovedet og sender de to moderne, frigjorte kvinder ud i en intern kamp om at leve op til Grace Kellys klassiske glansbillede.

Imens blander instruktøren sig foruroligende i stykket. På mobiltelefonen bliver Lisa sendt i køkkenet for at bage og for at vise publikum sin lejlighed, for sådan optræder en perfekt værtinde.

I’d rather have a Paper Doll to call my own

Than have a fickle-minded real live girl

Køn, ligestilling og parforhold bliver splittet i atomer. Det hele registreres af et videokamera og projiceres op på en skærm. Lisa lægger de mest intime detaljer ud på Face­book om sit liv med Lisa og forsøger stadig mere des­perat at leve op til den perfekte Lisa – læs Grace Kelly.

Stykket er det første i en trilogi om overvågning, set fra det personlige, professionelle og samfundsmæssige perspektiv. Konceptet er udviklet af instruktør Nina Larissa Bassett og tager udgangspunkt i tre klassiske film om emnet.

Det er kvalmende, intim og foruroligende dramatik, der ophæver skellet mellem virkeligheds myter og rollernes illusioner. Det er som at være fluen på væggen i tv-serien »4-Stjerners Middag« på Kanal 5, hvor vinderen tager det hele. Resten er mørke.

Lisa Realtime – hvem vil være Grace Kelly. Instruktion: Nina Larissa Bassett. Nyhavn 33, 1. sal, til 4. november.