Albertslund Nærradio sender alle udsendelser direkte på nettet.
ALBERTSLUND – Når »EU i hverdagen« på Albertslund Nærradio går i luften hver tirsdag og lørdag mellem klokken 15 og 16, så kan du lytte med, lige meget hvor du befinder dig. Du går bare ind på www.albertslundradio.dk.
Radioprogrammet »EU i hverdagen« har en kritisk indgang til EU-spørgsmål og til EU’s virkninger i Danmark.
Studievært Jan Vogel har normalt to interviews krydret med noget af det mest aktuelle musik. Gæsterne er fra hele landet og nogle få fra de nordiske lande.
Overskrifterne er for tiden: Indhold og virkning af europagten, en social protokol, dansk EU-formandskab, omafstemning om retsundtagelsen og den militære undtagelse og Folkebevægelsens netop overståede landsmøde.
Hvem kan vi lytte til?
Om det sidste er Svend Erik Christensen i dag i studiet for at tale om. Han er forretningsudvalgsmedlem i Folkebevægelsen mod EU.
Over telefonen hører vi Bo Richard fra Fredsvagten ved Christiansborg, der har 10-års jubilæum.
Den 8. november er Morten Nielsen – Folkebevægelsen mod EU’s »Træskomodtager 2011« – i studiet. Han vil tale om Vestsahara.
Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU’s forretningsudvalg vil tale om EU’s landbrugsstøtte og dens negative indflydelse på dansk landbrug.
Den 15. november er Henrik Stamer Hedin, formand for Danmarks Kommunistiske Parti, i studiet for at tale om, hvordan vi styrker kampen mod EU.
Forfatter Sven Skovmand har skrevet en pjece, der siger, at »EU er et dyrt bekendtskab«. Den vil han fortælle om i udsendelsen.
Den 22. november er der interview med sanger og musiker Peter Abrahamsen samt med Luise Hemmer Pihl fra Frit Norden.
Den 29. november fortæller Per Sørensen om den sociale protokol forud for det danske EU-formandskab. Han er medlem af Folkebevægelsen mod EU’s faglige udvalg.
Jakob Lindblom vil fortælle om Folkebevægelsen mod EU’s aktuelle kampagne »Verden er større end EU«.
94,5 mhz / hybrid 104,5
tirsdag og lørdag kl. 15-16
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278