»Sine qua non« er ikke længere blot et udtryk fra romerretten. Det er også en tegneserie, der bevæger sig udefinerbart ind og ud af tilværelsens vanvid.
Tegneserieanmeldelse
af Gert Poder
En gruppe nonner kæmper mod dæmoner og ondskab i et sprog og i en stil der hører middelalderen til. Det kan virke banalt, religionens kamp mod naturvidenskaben.
Men skræller man det yderste lag af, kommer man ind til en historie der er fyldt med melankoli, ironi og passion. Kvindens kamp mod vildmanden.
Den hollandske tegneseriekunstner Marcel Ruiters har noget med nonner. Så sine qua non, der betyder, at noget er ufravigeligt, uomgængeligt kan godt betyde »ikke uden nonner«.
Det gør det også. For selv om hans tegninger er særdeles håndgribelige, så er indholdet grotesk og fyldt til randen med hjemmelavede latinske fraser.
Fiat lux – »lad der blive lys« – glider over i fiat tenebris – »lad der blive mørke« – og ender med at betyde »træls bil, hvor lygterne aldrig virker«, altså en Fiat.
Det lille tegneserieglade galleri Rumkammerat har inviteret den prisbelønnede tegner til at udstille, samtidig med at Forlaget Forlæns har udgivet hans værk i bogform.
Det er et univers der vrimler med flyvende nonner, vildmænd, blodtørstige indiske fabeldyr og levende døde. Intet er, hvad det giver sig ud for, intet er helligt og alt er i det hele taget temmelig sært.
Rumkammerats Ruijters-udstilling Sine qua non er i dén grad et besøg værd. Det samme er såvel det udgivne bogværk af samme navn som yderligere to absurde tegneserier, 1348 og Bestiarium.
De er begge oprindelig udgivet i samarbejde med det franske comic-forlag Le Dernier Cri (det sidste skrig), der har specialiseret sig i syg syre og andet tankeaffald fra vanvittige tegnere.
Det er godt nok gakket – men kedeligt er det sgu’ ikke!
Sine non qua. Marcel Ruijters i Rumkammerat, Nansensgade 35, København. Til 19. november.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278