Med biografien om sin mors fantastiske liv fortæller kvinde­f­orsker Yvonne Hirdman historien om et Europa mellem to verdenskrige, revolution, overflod og fattigdom.

Yvonne Hirdman: Den røde grevinde. 400 sider 349 kroner. Forlaget Sohn

Boganmeldelse

af Bjarne Nielsen

Den røde grevinde er en anderledes biografi og beretning om dele af Europas historie.

Yvonne Hirdman, der er kvindeforsker, var kun 23 år gammel, da moderen Charlotte døde i 1966. Hun beskæftiger sig i bogen med moderens livshistorie.

Samtidig gør hun den til en slags europæisk historie med omdrejningspunkt i to verdenskrige, masser af revolutioner, overflod, fattigdom, ideologier, utryghed og forandring.

Hun støtter sig på et hav af dagbøger fra især moren og bedsteforældrene, dokumenter, digte og vidunderlige foto­grafier.

Moderen var et resultat af et møde mellem den franske guvernante Emilie og den tyske boghandler Fritz i Riga, dengang landet hed Livland, den oprigtige betegnelse for Estland og Letland.

Hun blev født i Dorpat (i dag Tartu), dengang russisk, under efterdønningerne af den første russiske revolution i 1905. I 1907 rejste familien til engelske Oxford, hvor den blev til 1912.

Så flyttede den til Bukovina i udkanten af Østrig-Ungarn og her levede hun sine barndomsår under Første Verdenskrig med østfronten uhyggeligt tæt på.

Bogen er ret god omkring livet og omvæltningerne i Bukovina, der både var ukra­insk, rumænsk, tysk og ungarsk. Et stort fristed for jøder.

Første verdenskrig

I 1914 udløstes Første Verdenskrig og »socialister i alle lande splittes og bliver lige så krigsliderlige som de andre«.

Charlottes familie jublede over krigen, som så mange andre. Det blev dog hurtigt hverdag og Bukovina blev besat af zaristiske kosakker, hvorefter Fritz meldte sig som frivillig til tysk tjeneste.

I 1917 sejrede verdens første socialistiske revolution og den beskrives fint med moderens øjne. Familien var nu tysk og boghandlen virkede under krigen og revolutionen som et kulturelt centrum, inden området i 1918 blev rumænsk. Charlotte startede i 1919, 13 år gammel, i boghandlen og blev to år senere forlovet med en professor.

Tyvernes berlin

Bogen kommer vidt omkring og har fine afsnit om Berlin, om de tyske revolutioner med socialdemokraternes nedslagtning af disse, mordene på Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht samt tusinder af andre kommunister, og livet i Weimar indtil kejseren blev afsat »for at forhindre et endnu voldsommere revolutionært kup. Med republikkens fødsel forsvandt også drømmen om en form for tysk monarki, som sadelmageren og socialdemokraten Ebert havde håbet på«.

Hun forlod sin professor og rejste til Hamborn nord for Køln for at leve et let og dekadent liv som kendes fra Fassbinder og filmen Cabaret. 17 år gammel vendte hun hjem til farens boghandel, som drog omkring med foredrag og teater.

Charlotte var om sig. 1927 forlovede hun sig med den fattige baltiske greve Aleksander Stenbock-Fermor, hvis far kæmpede i zarens berygtede pagekorps mod bolsjevikkerne. Hans mor var hofdame hos zaren, var født Kropotkin og »græd en hel uge da zaren blev henrettet«.

Aleksander selv meldte sig i 1918 som 13-årig frivilligt til det baltiske Landeswehr og kæmpede med de hvide mod de røde i borgerkrigen.

I 1928, det år hvor de tyske kommunister i KPD fik 10 procent af stemmerne, ramte depressionen Berlin. Nygift fik hun job på et forlag mens han med en vis succes skrev bøger.

Hun læste Tucholsky og mødte blandt andre kommunisten Ernst Toller, som sammen med den legendariske forfatter og anarkist B. Traven var ledende i den bayriske rådsrepublik. Den blev brutalt nedkæmpet af fascistiske korps i 1919.

Den røde grevinde

Grevinden, som hun nu var, oplevede – om end passivt – de berømte gadekampe i Berlins røde arbejderkvarter Wedding mellem kommunisterne og socialdemokraterne, hvor de sidste myrdede  33 arbejdere under en 1. maj demonstration!

Begivenhederne trak ægteparret i kommunistisk retning, men det blev opfordrest af partiet, af taktiske årsager, til ikke at melde sig ind. Senere blev hun aktiv i Røde Hjælp, som hjalp politiske fanger, førte kamp mod abort­reglerne og for den politiske kunst og som drev et par børnehjem.

Bogen har omkring dette utroligt meget spændende stof, blandt andet om kampen for og succeserne med at få nazister til at hoppe af til KPD. I 1930 fik partiet 13,1 procent af stemmerne. Tre år efter sad nazisterne på hele magten!

Kurella

Charlotte blev i 1932 skilt fra greven og fandt i stedet sammen med Kominternmanden Heinrich Kurella, der samme år rejste til Moskva.

Kurella var journalist ved partiavisen Rote Fahne, som Rosa Luxemburg startede og desuden redaktør på Kominterns internationale pressebulletin INPREKORR som blev forbudt i 1933.

Han var ud af en elitær borgerlig familie, men hvor også broderen Alfred blev en kendt kommunistisk forfatter og senere medlem af det østtyske politbureau.

Alfred mødte i 1919 Lenin og var med til at grundlægge KIM, den kommunistiske ungdomsinternationale og blev redaktør på ungdommens Pravda.

Han skrev i 1931 Mussolini uden maske og bistår senere Kominterns generalsekretær Dimitrov, som også reddede ham, da han blev lagt på is, inden han sluttelig fik Karl Marx ordenen og blev hædersdoktor i Jena i DDR.

Efter nazisternes påsatte brand af rigsdagen i Berlin gik jagten ind på alle kommunister og Charlotte flygtede til schweiziske Zürich som mange andre. Heinrich blev henrettet i 1937, men senere rehabiliteret.

Moskva–årene

Hun fortsatte i 1934 til den »ophidsende og interessante« by Moskva, hvor Heinrich befandt sig, mens man var ved at bygge Metroen og Gorkijparken. I december blev den kendte partileder Kirov myrdet og en række arrestationer mod partifolk landet over satte ind. Herunder Heinrich.

Charlotte blev ansat på et forlag og læste på Vestuniversitetet om aftenen. Her studerede blandt andet de ledende DKP’ere om dagen.

Bogen er gribende og informativ om kampene i Komintern i terrorens skygge. Efter Heinrichs henrettelse, som hun ikke havde kendskab til, blev hun af partiet sendt illegalt til København, hvorfra hun blev udvist til Frankrig.

De svenske rødder

Hun blev flygtning i Paris og mødte her sin tredje mand, forfatterens far, svenske Einar Hirdman i 1938.

Efter at Hitler havde invaderet Frankrig, kom parret til Sverige, hvilket reddede hende fra statsløshed og flygtningestatus. Her fødte hun sønnen Sven, som senere blev diplomat i Sovjet! I 1943 fødtes forfatteren.

Efter krigen blev Charlotte rejseleder, guide og tolk for den svenske arbejderbevægelses rejsebureau i det sønderbombede Europa, som  hun kendte på godt og ondt.

Bogen er en imponerende biografi og historie om dele af europæisk historie, hvis konsekvenser næppe kan fattes. Den har ud over en række spændende fotos også et arbejdsdueligt register over hændelse, steder, kilder og litteratur.

Fantastisk bog.

Yvonne Hirdman: Den røde grevinde. 400 sider 349 kroner. Forlaget Sohn