»Chord« er en leg med spiritismens flygtige univers og driver gæk med menneskets søgen efter forblændelse og illussion.
af Gert Poder
Menneskets søgen efter klare svar fra det uforklarlige er lige så legendarisk, som det er nyttesløst, men lukrativt for de, der styrer oraklet. Spiritisme er en god forretning.
De første spiritistiske superstars – bortset fra oldtidens orakler –kom fra USA. De tre søstre Leah, Margaretta og Kate Fox begyndte i midten af 1800-tallet at give opvisninger som medier i New York. På tre år havde spiritismen bredt sig som en steppebrand.
Den svenske performer og jonglør Samuel Gustavsson driver i Chord sammen med mimekunstner Nina Åkelund og Ensemble MidtVest gæk med menneskets irrationelle søgen efter svar.
Chord er en fornøjelig forestilling. Ligesom vor urgamle forestillinger om den magiske, mystiske og usynlige åndeverden bygger den på iscenesat leg. Det, der eksisterer, bliver til noget, der er utænkeligt. Og omvendt.
Tilsat en masse artisteri og Ensemble MidtVests geniale improvisationer til komponist Mauricio Kagels musik skaber Chord et forblændende scenisk udtryk.
De otte klassiske musikeres lydbillede blander sig ugenert med trylleri og kropskontrol for at fuldende illussionen.
For verden vil bedrages – og det bliver den så.
Chord. Rapid Eye og Ensemble MidtVest. Instruktion:Viktoria Dalborg. Københavns Musikteater, til søndag.
Intet er rigtig, hvad det giver sig ud for i Chord. Men fornøjeligt er det.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
