Martin Fabricius på vibrafon og Chris Lavender på touch-guitar spiller healing jazz så englene sig må fryde på »The Speed of Why«.

Martin Fabricius og Chris Lavender: The Speed Of Why. Gateway Music.

Musikanmeldelse

af Ib Olsen

Vibrafonen benyttes sjældent i jazzmusik. Vi har selvfølgelig haft Lionel Hampton og i nyere tid Bobby Hutcherson og Gary Burton Sidstnævnte kunne opleves på årets Copenhagen Jazz Festival, anmeldt i Arbejderen 5. juli.

Herhjemme er det især Morten Grønvad, der har fået udgivet nogle CD’er, hvor man hører ham på vibrafon og så har vi jo Martin Fabricius. Da hans debut album When Shark Bite udkom i 1998, kaldte jeg denne CD for kammer-jazz af allerfineste karat.

Den betegnelse gælder også for det seneste værk, The Speed Of Why, hvor han spiller sammen med Chris Lavender. Chris spiller touch-guitar, en otte-strenget blanding af en bas og en guitar, der spilles mere som klaver end som guitar, men resultatet er udmærket. Han er uddannet fra det amerikanske musikakademi Berklee College of Music i 1997.

Her er også Martin Fabricius uddannet året før som filmkomponist og han har studeret sit hovedinstrument, vibrafonen, hos blandt andre Ed Saindon og Gary Burton. Du kan i øvrigt læse mere om Martin Fabricius ved at gå ind på www.martinfabricius.eu.

Det er en rigtig dejlig CD de to har skabt. Jeg har hørt den utallige gange og min hustru lytter meget gerne til den under sin morgen yoga. Denne CD er nemlig også særdeles egnet til meditation og fordybelse.

Martin Fabricius og Chris Lavender: The Speed Of Why. Gateway Music.