Det er mere artisteri end teater, når den australske familietrup ACROBAT agiterer for et liv i frihed.
Af Nick Bruun og John Bruun
Nycirkus som agitation for et livfuldt anti–småborgerligt liv står på menuen, når den australske familietrup ACROBAT optræder på Republique med forestillingen Propaganda.
Far Simon og mor Jo-Ann optræder som artister, mens børnene Fidel og Grover akkompagnerer og hjælper til – med meget mutte og udeltagende udtryk. Det er svært at se, om det er for at skabe en ironisk distance eller de bare ER i dårligt humør i dag.
Det er ellers imponerende, hvad forældrene kan hængende i haserne i en trapez og kravlende rundt på en cirklende cykel.
Showets klimaks er en lang sekvens, hvor Simon ligger og sover på en slap line – vender og drejer sig som i en urolig søvn i en seng – uden at falde ned.
Han vågner, får serveret og indtager morgenmad stående på linen, hvor mælk, juice, cornflakes og kaffe kastes ind i munden – det er sjovt. Han når også at få et brusebad, klæde sig af og på inden han griber kufferten og går linen ud af sted til dagens arbejde.
Med jævne mellemrum agiteres der mod det borgerlige liv. SLUK FJERNSYNET. SPIS GRØNT. VÆR SØD. MAN KAN IKKE SPISE PENGE. Men det er vist meningen, at det er det eventyrlige liv, familien udfolder sammen som artister på scenen, der skal fungere som det mest uimodståelige argument mod at leve det kedelige, almindelige og forudsigelige liv.
Det fungerer ikke helt efter hensigten. Både fordi historien ikke er sammenhængende nok – det er trods alt meget ligesom en konventionel cirkusforestilling, hvor det ene nummer afløses af det næste. Men også fordi der er en underlig ironisk distance til propagandaen – der er næsten ingen glade smil.
Men som cirkus kan det anbefales for både store og små. Det er artisteri på højt niveau – og muligvis skulle børnene Fidel og Grover bare have haft lov til at sove længe den dag, så der havde været overskud til at møde endnu et publikum.
Propaganda af det australske nycirkuskompagni ACROBAT. Republique indtil 26. november.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278