Et dansk søskendepar har fintfølende og solidarisk fotograferet Ramallahs offentlige rum – byens graffiti der giver det palæstinensiske folk mæle.
Boganmeldelse
af Georg Zeuthen
Fotokunstneren Sara Thomsen var på udveksling til kunstakadamiet i Ramallah og fik der besøg af sin bror. Sammen kastede de sig over byens graffiti skrevet på vægge og mure overalt.
Det er der kommet en lille fotobog ud af: Stemmer fra Ramallah. 85 sider med alskens slags graffiti. Religiøs, politisk, humoristisk, estitisk, naivitivistisk og sådan kunne man blive ved.
De to søskende har stor sans for farver og skarpe vinkler, men frem for alt er deres billeder en solidarisk afbildning af et aspekt af livet. Desværre er de fotograferede graffitier ikke oversat til dansk, og bogen er ydermere dårligt redigeret.
Det gør bogen mindre vedkommende, og det er synd, da de to er dygtige fotografer med noget på hjerte. Derfor ser jeg frem til den næste fotobog af søskendeparret.
I øvrigt fortæller Sara Thomsen den 6. januar om palæstinensisk graffiti.. Der sker i Spartakus Bogcafé Studsgade 12, 8000 Århus C
Stemmer fra Ramallah. Sara og Andreas Thomsen. 170 kroner, Forlaget Krabat.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278