Efter flere års forgæves forsøg på at få garantier for landets sikkerhed går sovjetiske tropper ind i Finland for at sikre sin grænse mod nordvest.

Den 30. november 1939 starter Vinterkrigen mellem Finland og Sovjetunionen. Den sovjetiske hær går ind i Finland syv steder langs hele grænsen. Krigen har rødder tilbage til den socialistiske revolution i Rusland i 1917 og afslutningen af Første Verdenskrig.

Ved oprettelsen af Sovjetunionen får alle lande, der tidligere har været under russisk dominans, tilbudt selvstændighed. Finland vælger at gå sine egne veje og bliver ikke en del af Sovjetunionen.

I det kaos, der følger oven på afslutningen af Første Verdenskrig, opstår der revolutionære situationer i flere euro­pæiske lande, heriblandt Tyskland og Finland. Den socialdemokratiske »røde« fløj taber dog kampen om Finland til de pro-fascistiske »hvide« styrker, der får hjælp af højreorienterede tyske militser.

Efter borgerkrigens afslutning styrker det finske styre båndene til Tyskland, mens forholdet til Sovjetunionen er på frysepunktet. Med fascismens fremmarch i Europa stiger presset på Sovjetunionen, som frygter et angreb fra Nazi­tysklands side og ser med bekymring på den finske grænse, der ligger meget tæt på Leningrad.

Sovjet prøver gennem to år at få en aftale i stand med finnerne om at holde det Karelske Næs fri for militær og forsøger endda at købe området af Finland, men finnerne nægter.

I desperation over hverken at kunne få en aftale med Finland eller stormagterne Frankrig og Storbritannien, der kunne garantere Sovjetunionens sikkerhed, indgår Sovjet en ikke-angrebspagt, med Tyskland i august 1939.

En hemmelig tillægsprotokol til pagten deler Europa op i tyske og sovjetiske interesseområder. Sovjetunionen får dermed købt sig tid til at forberede sig på Nazitysklands angreb.

Efter Tysklands  angreb på Polen i september 1939, prøver Moskva forgæves at presse finnerne til at afgive Karelen, men uden resultat. 

I Vesteuropa udløser angrebet øjeblikkelig fordømmelse, og 14 dage senere bliver Sovjet ekskluderet af det døende Folkeforbund. Mange europæiske lande sender nødhjælp og soldater til støtte for Finland. Vinterkrigen bliver samtidig udnyttet til en massiv anti-kommunistisk hetz mod Sovjetunionen og de kommunistiske partier  i Vesteuropa..

Vinterkrigen ender med en fredsslutning den 13. marts 1940, der giver Sovjet hele det Karelske Næs og Salla-området i det nordlige Finland. Den delvise sejr har kostet dyrt: På grund af dårlig udrustning og ledelse har de sovjetiske tab været ti gange større end de finske. Des­uden har Sovjetunionen mistet megen anseelse i store dele af verden.

Til gengæld har Sovjet nu en bedre udgangsposition for den kommende krig og har fået praktisk erfaring med vinterkrig, der skal hjælpe dem i krigen mod nazisterne.

Over 20 år senere, i 1963, erkender den finske Urho Kekkonen da også, at hvis han havde været i Sovjets situation i 1939, havde han handlet på samme måde.