»Revenge: A Love Story« er en historie om hævn og kærlighed, fortalt i et ekstrem brutalt men aldrig unødvendig voldeligt fortælle– og billedsprog.
Filmanmeldelse
Af Magnus Ziegler
To unge, gravide kvinder myrdes umiddelbart efter hinanden. Deres maver skæres op, fostrene fjernes, og kvinderne dør af blodtab.
Eneste synlige sammenhæng er deres graviditet og at kvindernes respektive mænd er politifolk fra den samme enhed – og forsvundet.
Jagten på morderen går nu ind i Hong Kong-instruktør Wong Ching-Pos horrorfilm Revenge: A Love Story, der går i Husets Biograf i Magstræde.
En 23-årig mand, Kit (Juno Mak), anholdes hurtigt. Som publikum ved vi allerede, at han er morderen. Vi har overværet ham begå de bestialske mord, som vi har fulgt på nært hold. Ucensureret men aldrig overflødigt voldeligt.
Nu forhøres han af de forsvundne betjentes kammerater. De skyr ingen midler: han bankes og tortureres. En syl i øret og tegnestifter i ansigtet. De vil vide, hvor deres kammerater er og bliver mere og mere frustrerede.
Langsomt går det op for os, at de kender morderen, men det eneste han siger, er »Det er ikke første gang, I hænger mig op på noget«. Nu følger vi Kit i et flash back, hvor vi får forklaringen på de bestialske mord.
Da vi vender tilbage til nutiden, bliver synvinklen hængende ved ham, og der er med ét vendt op og ned på vores sympatier, på skurk og offer. Det hele er et spørgsmål om hævn, ved vi nu – for hvad skal ikke afsløres her.
Skiftet i sympatier gøres let og elegant i et billedsprog og en fortællestil, der giver mindelser til den mesterlige koreanske thriller Oldboy af Chan-wook Park.
Den var i sin tid nomineret til hovedprisen i Cannes, og havde denne film været mere vestlig i sit filmiske udtryk, kunne den måske også være blevet det.
Ved Kits side følger vi den dramatiske historie om hævn og kærlighed, der udspiller sig – hele tiden brutalt og voldeligt, men aldrig unødvendigt.
Det er usentimentalt og ekstremt, og da den ultimative hævn endelig kommer, er den kort og kontant – ingen lange prædikener eller noget endeligt, følelsesladet show down. Bare ren hævn.
Konklusionen er alligevel klar: hævn skaber mere hævn i en ond cirkel, og den bedste hævn er i virkeligheden tilgivelse. »Verden er et hjul mand, der kommer bare de ting ud, som du putter ind«, som Niels Skousen synger et sted.
Et besøg i Husets Biograf i Magstræde er altid turen værd, men i dette tilfælde kan det særligt anbefales.
Man skal have nerverne i ro og maven i orden, hvis man skal se Revenge: A Love Story, men har man det, er den også kigget værd.
Revenge: A Love Story. Instruktion: Wong Chin-Po. 90 minutter.Husets Biograf, Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
