Filmen »In Time« rummer et uhyggeligt fremtidsperspektiv i det superkapitalistiske samfund, men er i øvrigt ren underholdning.
Filmanmeldelse
af Jørgen Melskens
Forestil dig, at du er født med en digital tidstæller på underarmen. Du kan blive 25 år og har herefter kun et år at leve i, hvis ikke du kan tjene tid nok til at fortsætte.
Til gengæld bliver du ikke ældre af udseende og de rige i samfundet kan således få sig en evig ungdom. Til gengæld slipper samfundet af med de arbejdsløse, de syge og de, der i øvrigt ikke kan klare sig i samfundet. Velkommen til In Time.
Fantasi, ja, men alligevel eftertænksomt. Kapitalisterne bestemmer prisen på varer, tjenesteydelser, lån i banken – kort sagt det ideelle kapitalistiske samfund, hvor man kan komme af med det »overflødige« fedt og ikke skal tage smålige hensyn.
Men man kan også stjæle sig tid, fuldstændig som man frarøver en person hans penge.
Will Salas er en almindelig arbejder, der lever minut for minut – »fra uret til munden«. Pludselig får han fat i en formue af tid. Nu kan han pludselig blande sig med de rige – tror han.
Men så let går det ikke. I den kapitalistiske verden bliver en sådan opkobling ikke uden videre accepteret. Han ”kidnapper” en kvindelig milliardærarving Sylvia og så går den hæsblæsende jagt fra magthaverne på de to.
Selve plottet i filmen er ikke anderledes end så man andre amerikanske gangster- og kriminalfilm. Her er hæsblæsende biljagter, ivrigt skyderi og så ved man jo altid, hvordan de ender, men tidsperspektivet giver alligevel stof til eftertanke.
Justin Timberblake, der måske mest er kendt som sanger, spiller sin rolle fremragende. Som millardærarving får vi en udmærket præstation af Amanda Seyfried.
Hvis man skal slå et par timer ihjel, så kan man fornøje sig med In Time, men i det store og hele er det her klassisk amerikansk underholdning, som fredag og lørdag fylder de fleste af vore TV kanaler.
Der havner den nok også, når den er færdig som biograffilm.
In Time. Instruktion: Andrew Niccol. 109 minutter. Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
