Med det formål at udbrede brugen af atomkraft til fredelige formål begynder USA at sprede nuklear teknologi til en række partnere.

Den 8. december 1953 holder USA's præsident Dwight D. Eisenhower en tale til FN’s Generalforsamling.

Talen omhandler USA’s fremtidige planer for udvikling af atomkraft og kommer på mange måder til at sætte dagsordenen for den udvikling og spredning af atomteknologi, der stadig er i gang overalt i verden den dag i dag.

Baggrunden for Eisenhowers tale er den eskalerende oprustning af atomvåben, der har taget fart i de første år af Den Kolde Krig. Som repræsentant for den eneste stat der nogensinde har anvendt atomvåben i krig, går Eisenhower på talerstolen for at fortælle om USA’s ønsker om at udbrede anvendelse af atomkraft til fredelige formål.

Talen er delvist inspireret af Albert Einsteins formaning til verdens ledere om at stoppe brugen af atomkraft til at udvikle det frygteligste masseødelæggelsesvåben verden endnu har set, og i stedet fokusere på muligheden for at udnytte den nye teknologi til fredelige formål.

I talen proklamerer Eisenhower starten på et nyt atomprogram der bærer den (noget ironiske) titel »Atomer for Fred«. Programmet skal både styrke udviklingen af kernekraft indenfor USA's grænser, men skal også hjælpe USA's allierede rundt om i verden med at opbygge egne atom-anlæg. »Atomer for Fred« bliver en vigtig brik i spredningen af både atomvåben og brugen af kernekraft i de kommende årtier, samtidig med at oprustningen fortsætter uhindret.

Der ligger en blodig ironi i det faktum, at mange af de lande, der i dag besidder de atomvåben som er med til at gøre verden usikker, blandt andre Pakistan, får deres første atomare anlæg forærende af USA under Eisenhowers atomprogram. Selv det iranske atomprogram, som USA i dag truer med at starte endnu en krig over, er i første omgang startet under »Atomer for Fred« som en støtte til shahens diktatur.