Børn skal krybe før de kan gå, og alle kryber til korset i FÅR302’s »Et krybe spil«, der fjerner enhver illussion om voksenlivets velsignelser.
Teateranmeldelse
af Gert Poder
De nybagte forældre tager imod på FÅR302’s intime dagligstuescene, tysser på publikum og fremviser stolt vuggen, mens de rakker hinanden ned med et grotesk, hjemmelavet tegnsprog for ikke at vække den lille.
Scenen, der er et orgie i hvide prikker på lyseblå baggrund, er bare så grimt. Det samme er Et krybe spil, der tager udgangspunkt i den gamle historie om et barn, der bliver født i en stald og uden en egentlig far.
Det er en grum fortælling om børn som objekter, om uønskede ønskebørn, om børn som gaver i små, sarte æsker, om bonusbørnenes familiekaos, om at miste sit barn og om det afrikanske brevkortbarn.
Gennem 14 komprimerede episoder vender dramatiker Tomas Lagermand Lundme alle illusioner om børnefamiliens lyksaligheder på vrangen. Til det har han Charlotte E. Munksgaard og Pauli Ryberg, som i instruktør Anders Lundorphs stramme greb mesterligt disciplineret spiller på alle revyens virkemidler.
Det går hårdt ud over den stivnede middelklasse, når de to drejer på sketchhåndtaget. Fra fladpandet underlivshumor hvor jomfru Maria øver sig på, hvordan man også kan bruge et alterlys til hjerteskærende komik, når de to veninder pr. julekort mindes den våde julefrokost, hvor »Lillemand« blev kvast i carporten.
Det hele er tilsat en lydsketch i tresserstil, hvor den bekymrede og inkompetente Ude&Hjemme-mor arrogant vejledes af den kloge Radio-doktor om anorexi.
»Lad os håbe, vi igen får en tid, hvor børn er børn og voksne er fornuftige mennesker«, skriver dramatikeren i sin julehilsen.
Kernefamilier med hang til børneromantik kan starte med at genopfriske hukommelsen i Toldbodgade.
Et krybe spil
af Tomas Lagermand Lundme. Instruktion: Anders Lundorph. 60 minutter.
Teater FÅR302, Toldbodgade, til 21. december.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
