Det svenske band Katatonia leverede ikke den forventede vare ved koncerten i København i fredags.
Koncert anmeldelse
af Astrid Christensen
Det svenske metalband Katatonia med den blide melankolske sound, skuffede temmelig meget ved deres livekoncert i Vega i fredags. Der manglede passion og det mindede mest of alt som om, der blot blev sat en cd på anlægget og ikke at bandet var på live.
Katatonia blev dannet i 1991 af Jonas Renkse (nuværende forsanger) og fire andre tidligere medlemmer og i daværende periode spillede Katatonia en meget trashet form for doom metal med growling og hårde guitarriffs. Senere hen gik bandet imod en blødere og mildere form for metal uden growling og nye medlemmer af bandet trådte til.
På nuværende tidspunkt er medlemmerne af Katatonia: Jones Renkse, Anders Nyström, Fredrik Norrman, Mattias Norrman og Daniel Liljekvist. Katatonia har udgivet otte albums samt en del singler og ep’er.
Bandet er mest kendt for deres tidligere udgivelser som har en langt hårdere og mere mørk stil end deres nyere som er blødt og melankolsk. Dog har Katatonias nyere albums som »The Great Cold Distance« fra 2006 og »Night Is The New Day« fra 2009 budt på mange utroligt smukke og drømmende numre som for eksempel »My Twin«, »Departer« og »July«. Hvilket har tiltrukket nye fans med interesse for den stille og melankolske lyd indenfor metal genren.
Lyrikken i Katatonias numre kendetegnes ved ofte at være meget poetiske og omhandle melankoli, mørke sindsstemninger og følelser uden at blive klicheagtig eller decideret gotiske.
Selve bandets navn Katatonia oprinder af diagnosen kataton skizofreni, hvor patienten bliver fuldstændig apatisk og kan stå i en ubekvem position i flere timer uden nogen reaktion. Blandt havbiologer bruges betegnelsen katatonisk tilstand blandt andet om en mental tilstand, hajer kan bringes i ved berøring på snuden.
Katatonisk tilstand hos både mennesker og dyr kendetegnes ved en næsten zombielignende opførsel. Netop denne zombietilstand nævnes også i nogle af Katatonias tekster.
Oplevelsen af at høre Katatonia live var derimod en lidt skuffende følelse. Man havde blandt andet meget svært ved at høre forsangerens stemme, der ligesom druknede i de andre instrumenter. Efter et par numre valgte den gruppe, som jeg var inde at høre koncerten sammen med, at fortrække til baren i lokalet ved siden af koncerthallen, hvor vi fik os et par kolde øl.
Koncertsted Vega, pladeselskab Peaceville.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278