Et flertal i EU-Parlamentet ønsker flere penge fra EU til kritisk journalistik, men Kommissionens ansvarlige for kommunikation vil slet ikke snakke om sagen.
Dansk Journalistforbund ville gerne have spurgt kritisk ind til den mediepolitiske konflikt, der lige nu raser mellem EU-Kommissionen og EU-Parlamentet.
Den drejer sig om støttemillioner fra EU til uafhængig journalistik om EU. Et politisk flertal i EU-Parlamentet mener, at EU skal støtte medierne økonomisk, også selv om det betyder flere kritiske historier.
For at få mere at vide aftalte Journalistens redaktør Øjvind Hesselager med EU’s danske kontor et møde med Viviane Reding, mens hun alligevel var i København kort før jul.
Hun er både EU’s øverste ansvarlige for kommunikation og EU-Kommissionens næstformand. Hun har en fortid som journalist og formand i 12 år for Luxemborgs journalistforbund.
Men til Øjvind Hesselagers skuffelse blev mødet aflyst med en times varsel af Redings stab i Bruxelles. Begrundelsen var:at det emne havde hun ikke »så meget at sige om«.
Nordisk public service
Konflikten står mellem hende og det danske medlem af EU-Parlamentet Morten Løkkegård, der er næstformand for EU-parlamentets Kulturudvalg.
Den tidligere tv-journalist blev valgt til EU-Parlamentet i 2009 for Venstre.
Han har siden arbejdet for at styrke de etablerede mediers ret til at lave kritisk journalistik for EU-midler efter en nordisk inspireret public service-tanke for både skrevne og digitale medier.
Det var tanker, der faldt i god jord hos den tidligere ansvarlige for EU’s kommunikation, svenske Margot Wallström..
– Hun satte en masse gode projekter i gang ud fra en nordisk public service-tilgang. EU skriver checken, men holder ellers fingrene væk. Det skaber den nødvendige troværdighed. Men det tror Reding tilsyneladende ikke på, siger Morten Løkkegaard til Journalisten.
Ifølge ham er problemet, at Kommissionen har en fuldstændig forkert tilgang til EU’s kommunikation.
– Kommissinen satser helt vildt på at fortælle den gode historie om EU, men vi andre med en mere realitisk tilgang ved, at det ikke er gjort alene ved at slå på tromme for EU’s herligheder, siger Morten Løkkegaard.
Forkert signal
Medieforsker Mark Ørsten, RUC, har i en årrække forsket i mediernes dækning af EU, blandt andet i sin ph.d.-afhandling. Han kalder det »en ren katastrofe« for Kommissionens egen sag, at Vivian Reding aflyser interviewet alene på grund af emnet: EU’s kommunikation.
– Det er dybt uprofessionelt og uigennemtænkt. Som EU’s øverste ansvarlige for kommunikation sender hun et helt forkert signal og skyder sig selv i foden, siger han til Journalisten.
– EU-Kommissionen har en gammeldags tilgang til kommunikation. Det virker som om de ikke helt har forstået, at det ikke er nok kun at satse på at fortælle de gode historier om EU, siger Mark Ørsten.
Vivian Redings talsmand i Bruxelles, Matthew Newman, mener, at EU er nødt til at tænke i et bredere perspektiv.
– Vi giver hver dag journalister en enorm mængde information om, hvad EU laver. Alle EU-institutioner investerer en stor mængde mandetimer i at servicere medierne, siger han til Journalisten.
Han peger på, at de enkelte medlemslande har valgt forskellige måder at informere om EU.
– Der findes ingen enhedsløsning, og det skal EU respektere. Vi skal hverken tvinge den danske, den tyske eller den franske model ned over hele Europa, men være åbne for forskellige løsninger, siger han.
På initiativ af Morten Løkkegaard har EU-Parlamentet nu skruet bissen på. Han fik i december, efter måneders tovtrækkeri, vedtaget en reserve på EU’s budget.
Den fungerer som en slags nødbremse. Med mindre Kommissionen lever op til en række krav, bliver reserven på 4,5 millioner euro låst fast.
Et af Morten Løkkegaards krav er »en sammenhængende kommunikationsstrategi« for EU’s grundlæggende tanker bag sin kommunikation.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
