Arbejderen er i mediebilledet helt unik og ofte en alternativ stemme i et ellers meget borgerligt og ensrettet mediebillede, som bliver mere og mere domineret af store mediehuse.

Høringssvar

af Birthe Sørensen, ansvarshavende redaktør, Arbejderen

Dagbladet Arbejderen takker for invitationen til at deltage i høringen om Mediestøtteudvalgets rapport om fremtidens mediestøtte.

Det er vores opfattelse, at en revision af mediestøtten er tiltrængt. Vi hilser velkommen, at Mediestøtteudvalget lægger op til at gøre mediestøtten platformsneutral og bundet op på egenproduktion af professionelt redaktionelt stof.

Mediestøtteudvalget fremhæver i sin rapport, at mediestøtte primært bør betragtes som demokrati-støtte, som skal bidrage til at fremme samfundsmæssig og kulturel oplysning, styrke demokratisk debat i samfundet og sikre alsidighed og mangfoldighed i det danske mediebillede.

Arbejderen er enig i dette synspunkt, men vil gerne påpege, at udvalgets forslag om at indføre et såkaldte ejerskabskriterium lægger op til det modsatte, nemlig at indskrænke alsidigheden og mangfoldigheden. Forslaget om, at partiejede dagblade ikke kan modtage mediestøtte, vil betyde, at Arbejderen – som det eneste dagblad – vil blive frataget sin nuværende støtte.

Mediestøtteudvalget argumenterer i sin rapport for forslaget ved at henvise til »udviklingen samt erfaringerne med den nuværende administration af distributionsstøtten«. Vi er ikke bekendt med, hvilke konkrete erfaringer der her tænkes på. De nævnes i øvrigt heller ikke i rapporten og har ikke været omtalt i den offentlige diskussion efter rapportens offentliggørelse.

Efter vores opfattelse er der ingen erfaringer, som peger på, at partieejede dagblade skulle være mindre seriøse end medier ejet af kapitalfonde eller andre typer af ejerkredse. De fleste dagblade i Danmark er vokset ud af de politiske partier. Selv om »udviklingen« har betydet, at de fleste i dag har droppet partitilknytningen, er mange af dem stadig bærere af bestemte politiske holdninger eller ideer – præcis som dagbladet Arbejderen er.

Dagblad med rødder i arbejderbevægelsen

Arbejderen er det eneste dagblad med rødder i arbejderbevægelsen. Vi er i mediebilledet helt unikke og ofte en alternativ stemme i et ellers meget borgerligt og ensrettet mediebillede, som bliver mere og mere domineret af store mediehuse. Vi leverer dagligt væsentlige nyheder, baggrund, kultur og debat – og giver ofte plads til historier, som ikke ville være blevet fortalt i andre medier. Samtidig er vi også en avis, som gennem sin snart 30-årige eksistens er blevet mere og mere professionel i sin form og udtryk. Udover en papiravis, som udkommer fem gange om ugen, kan vi også læses på nettet og facebook, og har oplevet stigende læsertal de senere år.

Dagbladet Arbejderen ønsker at fortsætte med at være et partiejet dagblad, men det er ikke muligt, hvis vi ikke fortsat kan modtage mediestøtte. Arbejderens særlige ejerforhold er med til at gøre mediebilledet i Danmark mere mangfoldigt. Vi er en lille avis, som er båret af et stort engagement fra mange mennesker. Vi aktiverer læsere over hele landet, som enten er ambassadører for avisen, eller hjælper med at udbrede avisen. Årligt indsamler Arbejderens læsere mere end én million kroner for at sikre avisens fortsatte udgivelse. På den måde overgår Arbejderen mange andre medier i forhold til aktiv inddragelse af sine læsere.

Ytringsfrihed er en grundlæggende ret i det danske samfund. Set fra et demokratisk synspunkt er det ikke i orden, at staten via sin styring af mediestøtten vil regulere, hvilke typer af ejerkredse, som kan modtage støtte til at ytre sig via deres medier. Efter Arbejderens opfattelse er indførelsen af et ejerskabskriterium en krænkelse af ytringsfriheden. Vi mener, at mediestøtte skal gives ud fra objektive kriterier, som sikrer den nødvendige armslængde. Alle medier, som lever op til disse kriterier, bør kunne få støtte, uanset om de er ejet af et politisk parti, en arbejdsgiverforening, en kristelig forening eller en konservativ kapitalfond.

Politik og samfund

I kriterierne for at modtage mediestøtte lægger Mediestøtteudvalget i øvrigt op til, at publikationen skal henvende sig til en bred kreds af læsere, at mindst halvdelen af indholdet skal være redaktionelt stof, og mindst halvdelen af det redaktionelle indhold skal behandle politik og samfund i bredeste forstand. Derudover lægges op til, at mindst en tredjedel af det redaktionelle stof skal være egenproduceret. Arbejderen har ingen bemærkninger til disse kriterier og vil fuldt ud være i stand til at opfylde dem.

Mediestøtteudvalget foreslår indført et krav om tilstrækkelig kritisk redaktionel masse som adgangskriterium for at modtage støtte. Selv om Arbejderen har mere end fem redaktionelle medarbejdere, og dermed opfylder et af de foreslåede kriterier, mener vi, at antallet af medarbejdere, som udløser støtte, med fordel kan nedsættes til tre eller færre for at sikre større mangfoldighed. Vi mener dog ikke, at denne støtte skal udbetales i forhold til lønsum, men i forhold til redaktionelle årsværk. Høj løn sikrer ikke i sig selv hverken mangfoldighed eller kvalitet.

Mediestøtteudvalget vurderer, at der i sammenhæng med produktionsstøtteordningen også er behov for en supplementsordning, som blandt andet skal tildeles mindre landsdækkende dagblade, hvis samlede oplag er under 40.000 eksemplarer dagligt.

Der eksisterer allerede i den nuværende dagbladsstøtte en supplementsordning, som Arbejderen også modtager. Vi finder det fornuftigt, at der er lagt op til at forsætte denne ordning for de mindre dagblade. Det er i overensstemmelse med intentionerne om at betragte mediestøtte som demokratistøtte. Ifølge det fremlagte forslag fra Mediestøtteudvalget skal Arbejderen imidlertid udgå af ordningen på grund af ejerskabskriteriet, mens Dagbladet Information og Kristeligt Dagblad fortsat vil være omfattet af denne ordning.

Som allerede nævnt, er det vores opfattelse, at dette ejerskabskriterium ikke bør indføres, og dermed bør Arbejderen fortsat være omfattet af den samme supplementsordning som Dagbladet Information og Kristeligt Dagblad.