Den ellers så muntre franske indvandrer­forfatter Faïza Guène skildrer med bister galgenhumor dagliglivet i Paris’ taberforstæder.

Boganmeldelse

af Gert Poder

– Ingen er dømt til at mislykkes, ellers ville det da også være et uretfærdigt skodliv, ikke?

Ordene kommer fra »Tanièl også kaldet Tani, Tyrkeren eller sløv læs«, som Faïza Guène kalder ham i sin seneste bog på dansk, socialkrimien Sidste omgang på Balto.

Det er en kulsort historie, udgivet af det spøjse mikroforlag Republik. Den handler om livet i den trøstesløse Paris-forstad, Joigny-les-Deux-Bouts, der frit kan oversættes til »hvor kragerne vender«.

– Det er en kommune med 4.500 indbyggere, som ligger for enden af en RER-linje (eksprestoge der forbinder Paris centrum med forstæderne, red.). Et sted du garanteret aldrig kommer til at sætte dine ben i, forklarer den døende ejer af café Balto, »Joël også kaldet JoJo eller Skøjtebane«.

I dette hul kæmper den midaldrende feminist »Yéva også kaldet fru Yéva, moderdyret eller den gamle« mod sin fede ludomane mand, sine børn og sin unge chef.

Den hjernedøde teenager tager røven på sin kæreste – bare for sjov, mens de to indvandrertvillinger gør deres for at forpeste de andres liv. Alle slås mod alle, og alle taber til hinanden.

Szarkozys frankrig

Faîza Guène er opvokset i en forstad til Paris som datter af algierske immigranter og kender sine lus på travet. Både debutten  Kiffe Kiffe imorgen(2004) og opfølgeren Hvor drømmene vender (2006), anmeldt i Arbejderen 12. maj 2011, taler de unges sprog, lever med i deres drømme, ser det officielle Frankrigs hykleri og massive svigt.

Sidste omgang på Balto er ingen undtagelse. Den har samme hårde forstadsslang og sorte humor, blandet med knivskarp social satire som forgængerne.

Men i forhold til de to første bøger er tonen skærpet. Forklædt som opklaringen af caféejerens død skræller Faïza Guène brutalt huden af det Frankrig, som præsident Nicolas Szarkozys og hans populistparti UMP har skabt.

Det er en verden af »dem» og »os«. »Vi« er den velbjærgede middelklasse med arbejde, uddannelse og en fremtid. »De« er et trøstesløst sammenrend af nedslidte hvide arbejdere og illussionsløse unge indvandrere.

Et liv uden fremtid

I dette trøstesløse hul er al håb visnet og uddøet. Sammenhold og fællesskab er erstattet af misundelse og banale konflikter som skalkeskjul for gold racisme og undertrykkelse.

Dette lille tabersamfund er en sump af uforløst stræben mod en anstændig fremtid og drømme om i morgen.

Det er et Frankrig efter Szarkozys hovede, fordi det er nemmere at spille mennesker ud mod hinanden end at skabe et levedygtigt og anstændigt samfund.

Kriminalgådens opklaring er lige så deprimerende som fremtiden for denne menneskelige og materielle udørk. Og dog – tvunget af begivenhederne begynder noget at løsne sig, nogle rykke sig løs af hængedyndet, ændrer deres syn på tingene.

Det er som om der ulmer et oprør, en revolution. Måske skal den netop komme fra Lars Tyndskids mark.

Faïza Guène: Sidste omgang på Balto. 164 sider, 189 kroner. Forlaget Republik.