Skuespiller, musiker og showmand Niels Skousen har skrevet en super underholdende bog om sin opvækst og sit liv på og uden for scenen.
Boganmeldelse
af Bjarne Nielsen
Sidste år fejrede Niels Skousen 40 års musikerjubilæum, hvilket blev fejret med et brag af en koncert. Den blev for nylig suppleret på smukkeste vis med hans selvbiografi.
Historien starter med familiens flugt fra det sønderbombede Køln, hvor Niels blev født i 1944, til Danmark, hvor faren stammede fra.
Det var en far, der i trediverne gik på den, af Hans Scherfig udhængte Metropolitanskole, og dér havde den sataniske lektor Blomme, inden han emigrerede til Tyskland, hvor han mødte Niels’ mor der var danserinde.
Da, de ankom til Danmark, slog familien sig ned ved Præstø Bugt. Niels kom på børnehjemmet Betlehem og førte en noget omtumlet tilværelse, inden familien landede i Svendborg, hvor moderen startede en danseskole.
Skousens fortællinger om barndommen er vidunderligt fortalt og hele bogen værd. Vi hører for eksempel om, hvordan Niels og storebroderen »måtte stille op, både som fyld og fordansere og for at hjælpe de piger, der var lidt langsomme i det« og »jeg havde et legetøj. En figur. Tre aber på en pind. Ikke høre, ikke tale, ikke se«.
Bidt af BOB Dylan
Efter et par års ro i Svendborg flyttede de to brødre og moderen til Buddinge, »et sted mellem Søborg og Lyngby«.
Vi indvies i ungdommens uskyldsrene liv, hvor moderen lyttede til Bachs passionsspil, mens de unge lå henslængte på gulvet til den nye rock og poptonerne fra Radio Luxemburg og med masser af underholdende historier. Herligt.
Efter 1. g kom Niels på Sorø Akademis kostskole. Det var en skole med uniformering, og hvor eleverne stammede fra »overklasse-københavnske jura-dynastier, diplomat- eller militærsønner gennem generationer, pæne borgerlige embedsmandsfamilier«. Niels’ fraværende far var diplomat.
Senere gik han med i Danmarks første anti-atommarch, ledt af blandt andet forfatteren Carl Scharnberg. Niels var med, fordi han var forelsket, og »man var da imod krig og oprustning«.
Tid til skuespil
Efter studentereksamen startede Skousen på lægestudiet og begyndte samtidig at flirte med skuespilleriet.
Han kom til Studenterscenen, som »var avantgarde, en parallel kulturel scene« og debuterede i 1962 i et stykke af August Schade.
I en række spændende kapitler introduceres læseren for det progressive, alternative miljø inden for teater og film i tresserne med alle dets brydninger.
Skousen selv blev bidt af Dylan og købte straks en guitar, hvorefter hans skæbne var beseglet. Nu bestod livet af »teater, film, musik og kærester«.
Han debuterede som filmskuespiller i Erik Balling filmen En herlig ferie, i øvrigt sammen med sengekantsidolet Ole Søltoft. En rolle Skousen også var i spil til!
Han blev gift, med vennen Ulf Pilgaard som forlover, og det er »Summer of Love«. En periode med flower power, hippier, galleri 101, ABCinema contra militærkup i Grækenland, diktaturer i Spanien og Portugal, seksdageskrig i Mellemøsten og Vietnamkrigen.
Der er herlige historier om ABCinemagruppen, der besatte filmskolen under manifestparolen: »Katten er slået af tønden – Filmkommunen er dannet«, om Young Flowers, der spillede så højt, at »Søren Østergaard valgte skuespilleriet« og galleri 101, hvor man udstillede Bjørn Nørgaards slagtede hest Røde Fane.
Fra mystik til politik
Perioden var til mystik og politik. Jimi Hendrix den ene dag og demonstrationer den næste. Hurtigt blev det dog mindre mystik og mere politik.
Niels Skousen dannede gruppen Pan med blandt andet Arne Würgler og franskmanden Robert Legrand, der var flygtet fra militærtjeneste grundet myrderierne i Algierkrigen.
I 1970 sad Niels Skousen med Klaus Rifbjerg, Ebbe Kløvedal Reich og andre kulturpinger og røg hash på kulturministeriets trappe som protest mod lukningen af galleri 101.
Efter Thylejren begyndte han at spille med bassisten Peter Ingemann til en koncert med den venstreradikale gruppe De Hvide Pantere som støtte for den militante afro-amerikanske frihedsbevægelse Black Panthers.
Duoen Skousen og Ingemann var en realitet. Året efter kom dansk rocks største succes Herfra hvor vi står.
De fortsatte med gruppen Musikpatruljen og indledte på den første Roskildefestival på Dyrskuepladsen i 1972. Året efter lavede Skousen solo-lp'enJeg vender mig i sengen.
Julemandshæren
Der var oliekrise. Dansk Folkepartis forgænger Fremskridtspartiet tordnede ind i Folketinget og »nu læste vi ikke mere Den lille røde. Nu havde vi en reproduktion af Warhols Mao på væggen«.
Skousen var dog ikke mere konform, end at han deltog i teatergruppen Solvognens berømte Julemandshær og rockopera Elverhøj, inden han flyttede til Aalborg. Her arbejdede han sammen med Jomfru Ane Teater og band. Han laver også revyen Natlægen med Erik Clausen, Troels Trier og Anne Marie Helger.
Efter en nedtur rejste han til Peru og arbejdede sammen med Odin Teateret, ligesom han senere rejste til Argentina, Ecuador og Venezuela og filmede. Efter hjemkomsten spillede han Gorkij og Fassbinder med Mammutteateret. Jo han var alsidig.
Han blev skilt og fandt sammen med filminstruktøren Linda Wedel.
Efter pladen Landet Rundt fra 1981 var der forholdsvis stille omkring ham, men i 2006 fik han et brag af et comeback med pladen Daddy Longleg. Resten er nutid.
Biografien er et fantastisk portræt af en spændende person i en spændende tid, skrevet med den lune og underspillede ironi og humor som også kendetegner hans musikalske tekstunivers.
Man er superunderholdt.
Niels Skousen:Herfra hvor jeg står. 340 sider, illustreret, 299 kroner. Gyldendal.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
