19 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Når sproget bliver en magtfaktor

Når sproget bliver en magtfaktor

Onsdag, 11. januar, 2012, 11:09:24

LTI - Lingua tertii imperi - eller oversat »Det Tredie Riges sprog« – er en spændende gennemgang af sprogbrugen under nazismen.

Mere end nogen anden repræsenterede Det Tredje Riges kultur- og propagandaminister Joseph Goebbels den målrettede manipulation, som langsomt men sikkert fik fjernet enhver anstændighed hos nazismens tilhængere.
wikipedia.com

Boganmeldelse

Hvis man nævner ordet »koncentrationslejr« er ingen i tvivl om, at dette ord opstod under nazismen. Hvis man ser Hagekorset er heller ikke mange i tvivl om, at det forbindes med med nazitiden – selv om det oprindeligt er et gammelt gudetegn og findes i mange gamle kulturer.

Viggo Klemperer (1881-1960) var professor i romansk filologi ved Teknisk Højskole i Dresden. I 1934 fik han frataget sit professorat fordi han var jøde. I stedet begyndte han at interessere sig for Det Tredie Riges sprog.

Fra 1935 til 1945 førte han en enestående dagbog, der bid for bid registrerede hvorledes Nationalsocialismen under ledelse af Adolf Hitler og propagandaminister Joseph Goebbels påvirkede den almindelige tyskers selvopfattelse.

LTI – Lingua tertii imperi – (Sprache des Dritten Reiches) udkom i 1947. Den er solgt i over 400.000 eksemplarer og oversat til mange sprog. Nu foreligger der også en udgave på dansk og det er så sandelig ikke nogen kedelig bog.

Uanset om man interesserer sig for sprog og sprogudvikling er LTI så velskrevet, at den kan læses af alle, som har lidt interesse i samfundsudvikling.

Det Tredie Riges »ordbog« viser rækkevidden af nazismens påvirkning og demonstrerer Viggo Klemperers evne til at se Det Tredie Riges sprog alle steder. Mange flere steder end man umiddelbart forestiller sig.

Ord kan virke som små doser arsenik. De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel. Han kommer med følgende eksempel:

Hvis en person siger fanatisk i stedet for heltemodig og dydig, tror vedkommende virkelig til sidste, at en fanatiker er en dydig helt og, at man ikke kan være en helt uden at være fanatisk.

Under nazismen var det på mode at kalde sine børn nordiske gudenavne. Lederen af den nazistiske ungdomsbevægelse kaldte sig Baldur, Så man behøvede ikke at holde sig tilbage.

Navne som Dieter, Detlev, Uwe, Margit, Ingrid eller Uta var meget brugte. Skulle der lidt ekstra klang på navnet, fik børnene dobbeltnavne såsom Bernd-Dietmat, Bernd-Walter, Ditmar-Gerhard.

Kristne navne var helt eller delvis udelukket, for så tilhørte man oppositionen og det kunne være farligt og direkte forbudt. Ingen børn måtte døbes efter navne fra Det Gamle Testamente. Man kunne således ikke hedde Lea eller Sarah.

Også en række stednavne blev i nazitiden ændret. I Mecklenburg fik man fra landsbyer fjernet betegnelsen vendisk. I Pommern blev omkring 120 slaviske navne fortysket.

Gadenavne i alle tyske byer blev ændret og havde man ikke noget aktuelt navn at opkalde en gade efter, så fandt man en borgmester fra det 14. århundrede, som ingen kendte og ingen nogensinde havde hørt om.

Når det var farligt at sige tingene direkte, kunne man, som i Berlin, finde på at bruge forkortelser, som så de »rigtige« personer vidste hvad betød.

Hvis en person svarede »Knif« så betød det på tysk: Kommt nicht in Frage (Kommer ikke på tale). Svarede man »Kakfif«, så betød det: Kommt auf keinen Fall in Frage (Kommer under ingen omstændigheder på tale). Klemperer fortæller om en lang række flere eksempler.

Et sidste eksempel om sprogbrug er fra dødsannoncer. Viggo Klemperer bemærker, at i dødsannoncerne kunne der stå forskelligt under en falden. Først var det vigtigt at vedkommendes rang blev nævnt, så navnet og fødsels- og dødsdag.

I begyndelsen af krigen var det meget brugt at vedkommende »faldt for Fører og Fædreland«. Senere oplevede man, at »Han faldt for sin Fører« eller endog »Han døde for sin elskede Fører«. Var det helt ude på overdrevet, hed det »Han faldt i den faste tro på sin Fører«.

LTI – Det Tredje Riges sprog – er ikke kun en bog om ord og udtryk. Viggo Klemperer kommer langt omkring i sine analyser og iagttagelser.

Det er spændende læsning og giver i mange henseender et stærkt indtryk af den gift, der gennemsyrede hele det nazistiske samfund og hvordan mange led i samfundet var indstillet på at tjene Føreren, Det Tredie Rige og Nazismen.

Viktor Klemperer og hans hustru Evas tilværelse før og under krigen er blevet filmatiseret som en miniserie i 12 dele under titlen Klemperer – ein Leben in Deutchland. Hele serien er desuden samlet på fire DVD’er.

Viggo Klemperer: LTI – Lingua Tertii Imperi – Det Tredje Riges Sprog. 396 sider. 350 kroner. Tekst og Tale Forlag

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jan. 2012 - 11:09   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur