19 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Simon Gylden mellem alvor og fis

Simon Gylden mellem alvor og fis

Onsdag, 18. januar, 2012, 10:47:17

Med Powdered Whale skaber Simon Gylden en unik balance mellem tung alvor og løssluppen fis.

Musikanmeldelse

af Mikael Strandbech

I mine ører har ordet »unikt« været misbrugt i lang tid. Det bliver brugt om alt fra køkkenindretning til åndelige vækkelser.

Hvis jeg endelig skulle bruge ordet, må det være om den danske musiker Simon Gylden. Han har siden sin anmelderroste debut Bring your Daddy fra 2003, lavet seks albums.

Alle er fremragende. Stilen er skramlet og skæv. Lo-fi. Trashy folksongpop med et psykedelisk tilsnit. American på afveje. Simon Gylden kan uden besvær sammenlignes med Moldy Peaches, Beck og en tidlig Bob Dylan.

På det seneste album Powdered Whale veksler Simon Gylden mellem afdæmpede akustiske sange og de groove-baserede med diskret electronica.

Det sker med et tilbagelænet overblik, der skaber en elegant og stærk sammenhæng mellem de enkelte numre. Powdered Whale« er også en balance mellem alvor og løssluppen fis.

I den langsomme Christmas 1998 synges der:

”Your time is your own, you can tell everybody to go and just leave you alone”, inden et falsk kor prøver at skabe den rette julestemning.

Biohazard er beatbaseret, svævende, og forelsket, mens Tryin to run, tryin to hide klinger af halvtredserne og Elvis og er vred.

The time I met you, der har referencer til Sparklehorse, er både dybt melankolsk og humoristik.

Powdered Whale kan downloades gratis fra Simon Gyldens hjemmeside http:// www.­simongylden.dk.

Giv dig selv en forsinket julegave, du har fortjent det.

 

Simon Gylden:

Powdered Whale.

National Masterpiece Library

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jan. 2012 - 10:47   03. sep. 2012 - 10:54

Musik