»The Music Never Stopped” er en stærk film om dengang i 60'erne, da The Beatles, Bob Dylan og Grateful Dead satte sit præg på historien og datidens unge.
Filmanmeldelse
af Jørgen Melskens
Henry og hans kone Helen lever et rimeligt sorgløst ægteskab. Han skal snart pensioneres og glæder sig til at nyde livet.
Det ændrer en telefonopringning fra et hospital. Deres søn, som de ikke har set de sidste 20 år, ligger med kræft i hjernen skal hurtigst muligt opereres for at redde hans liv.
Efter operationen er hans hjerne så beskadiget, at han ikke længere har nogen langtidshukommelse og dermed ingen minder om sin fortid.
Han spillede som ung med i et rockorkester og hans store ideal var Grateful Dead, som han havde et umådeligt stort ønske om at opleve live på scenen.
Da han under en rockkoncert svinger et brændende amerikanske flag, mens de unge råber slagord mod USA's krig mod Vietnam, bliver det hans far for meget.
Han får en kæmpe skideballe, drejer om på hælen og skrider. Siden har forældrene ikke set deres søn. Nu står de med en svært handicappet søn, der stadig tror, at han befinder sig i 1968.
Operationen og svulsten har ødelagt den del af hjernen, der skaber nye erindringer. Kort sagt han befinder sig stadig i en tid med ungdomsoprør, fri hash og psykedelisk musik.
En musikterapeut, der har opnået bemærkelsesværdige resultater ved at benytte musik i terapien, får langsomt sønnen til igen at føre en samtale og udtrykke sig i almindelige vendinger.
Det lyder umiddelbart som en sukkersød fortælling, som vi kender fra så mange andre amerikanske film.
The Music Never Stopped er en smuk skildring af det ungdomsoprør, der fandt sted i tresserne og halvfjerdserne og den musik, der kom ud af dette brud med traditionerne.
Filmen er værd at se, og har man et forhold til den spændende tid dengang, så er filmen et must.
Også nutidens unge kan med fordel gå ind og se, hvad der i nogle tilfælde gjorde deres forældre til socialister og kommunister.
The Music Never Stopped. Instruktion: Jim Kohlberg. 105 minutter. Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
