Forskning og behandling i sundhedsvæsenet bygger på et forældet tankegods, der gør mennesket til ting og sygdom til maskinfejl. Det gør Henrik Isagers »Blinde pletter« op med.
Boganmeldelse
af Mauri Johansson
Det kan gå mange år mellem, at en læge i Danmark sætter sig for kritisk at granske lægefaget og sundhedsvæsenet. Men nu er det dog sket - endda med brask og bram.
Læge Henrik Isager har i bogen Blinde pletter klædt lægerne, forskningen og den herskende lægepraksis grundigt af. Han kalder selv analysen for »kættersk«.
Han fører skævudviklingen tilbage til den franske filosof og matematiker René Descartes (1596-1650) og fysikeren Isaac Newtons (1642 - 1727).
Descartes definerede skellet mellem legemet (en maskine) og sjælen. Positivismen byggede som videnskabelig metode på disse forskere. Lægerne arvede denne tankegang, der fortsat præger lægernes uddannelse og tænkning/forskning. Fysikerne har for længst opgivet denne type teorier.
Denne tænkning gør sygdomme til maskinfejl. Derved bliver patienten til et objekt, en ting, frem for et medmenneske. Alle fejl har en årsag, og kender man ikke den, kan der ikke stilles en diagnose og indledes en behandling.
Specialiseringens svøbe
Nutidens diagnosesystem er ifølge Henrik Isager meget doktrinært. Mange syge falder uden for det, hvorefter de ikke kan opfattes som syge.
Han er derfor stærkt kritisk overfor den tiltagende udspecialisering af lægerne: »Spredning af viden er også en spredning af ikke-viden«.
I lægehierarkiet står speciallægen over almenlægen. Lægerne har nedarvet en inkvisitorisk tradition (fra jesuitternes skrappe forhørsmetoder til afsløring af kættere) og en skolastisk tænkemåde (hvor sandheden står i en bog eller kan udledes strengt logisk).
Diagnoserne skal sikre, at de syge skilles fra de raske. Passer man ikke i systemet, bliver man udstødt.
Isager ser den magtfulde lægemiddelindustri som en overstatslig magtfaktor, der i betydelig grad styrer den lægelige erkendelse. Det skyldes, at behandling med medikamenter har høj status i forskning og behandling.
Forfatteren omtaler en lang række miljøgifte, for eksempel kviksølv, som ofte forties og lades udenfor systematisk forskning. Dette afgøres gerne af »markedskræfternes« økonomiske interesser.
De oversete sygdomme
Henrik Isager er i sær optaget af det han kalder »energitabssygdomme« eller »multisystemsygdomme«.
Det er tilstande som kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, whip-lash (piskemældsskader), posttraumatisk stress og mange andre, der ofte får en kold skulder i det traditionelle behandlingssystem.
Han omtaler virkningen af magnetiske felter og kvanteteoretisk forståelse af bevidsthedsdannelsen. Det, at mange syge falder udenfor det rigide diagnosesystem, medfører alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser for de pågældende.
Han fremhæver, at nyliberalismens økonomiske og politiske diktatur er godt skjult for menigmand, selv om den ad bagvejen presser lægerne til at stille politisk acceptable diagnoser, til dels styret af de lægelige hierarkier selv.
Materiel virkelighed
Man fornemmer at Isager klart erkender de politisk-økonomiske forholds betydning for læge- og sundhedsområdet, men næppe har læst Karl Marx.
Hans brug af ordet »materialistisk« er den borgerlige tænknings »higen efter gods og guld«. I modsætning hertil står den marxistisk filosofis klare definition, at hele verden/virkeligheden er materielt eksisterende, uafhængig af menneskets tænkning,.
Det er modsat den også blandt læger udbredte, idealistiske virkelighedsforståelse. Her indhentes »overjordiske« fænomener til at forklare fænomener der overskrider lægens viden og fatteevne.
Bogen indeholder ud over disse eksempler et væld af spændende nytænkning og relevant kritik og kan anbefales til inspiration – også, og måske i sær, blandt læger.
Henrik Isager: ”Blinde pletter”. 269 sider, 299 kroner, Forlaget Hovedland, 2011.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
