I bogen »Velfærdens pris« får man på inspirerende måde repeteret sin danmarkshistorie i bredeste forstand – ægte materialistisk historieskrivning.

Slagteri i 1970’erne. Ensformigt tempoarbejde med sortering af tarme. Billedet er fra bogen »Slagteriarbejde« – en undersøgelse af arbejdsmiljøet på slagterierne.

Boganmeldelse

af Anders Bjerre Mikkelsen

Det danske arbejdsmiljøsystem er blevet karakteriseret som et orgel uden organist, eller måske et orgel med flere organister, der spiller hver sin melodi: Et Arbejdstilsyn, der helst kun skal rådgive og klappe på skuldrene. Arbejdsmarkedets parter udrustet med jakkesæt, mapper og taktiske finesser. Politiet, der skal efterforske overtrædelser, men ikke ved noget om arbejdsmiljø. Og en kastreret og privatiseret bedriftssundhedstjeneste, der skal sidde og vente på, at arbejdsgiveren selv synes, hans arbejdere har et problem.

Trods alt dette er der vitterlig sket fremskridt gennem de sidste 150 år. Men de fagligt aktive, der, helt uden for systemet, går i aktion for arbejdsmiljøet med sikkerhedspatruljer på arbejdspladserne, arbejdsnedlæggelser og lignende, er fortsat helt uundværlige.

Hvordan det nævnte orgelværk gradvist er bygget op og har fungeret gennem halvandet hundrede år, kan man læse om i Kurt Jacobsens nye bog, Velfærdens Pris.

Samfundets kontrol af arbejdsmiljøet er en del af den kollektive velfærd, og udviklingen af dette hænger tæt sammen med udviklingen af velfærden generelt. Det berettiger bogens ret vidtfavnende titel.

Samfundsmæssige ændringer

Ud over en beskrivelse af arbejdsmiljøsystemets historiske udvikling giver bogen et meget flot og bredt billede af de grundlæggende samfundsmæssige ændringer, der ligger bag. Det gælder både for eksempel ændringen i produktivkræfterne, i styrkeforholdet mellem klasseorganisationerne, og hvorledes det politiske spil er foregået.

Der er gjort et omfattende researcharbejde. Faktisk får man på en meget inspirerende måde repeteret sin danmarkshistorie, forstået i bredeste forstand – ægte materialistisk historieskrivning.

Blandt bogens mange og indbyrdes sammenvævede temaer skal et par enkelte trækkes frem. Det gælder udviklingen i forholdet mellem lovbaseret kontrol gennem en statslig myndighed og kontrol gennem aftaler mellem »arbejdsmarkedets parter«, det vil sige efter samme model som løn og arbejdsforhold fastlægges.

Som en sikkerhed for et vist minimum af beskyttelse har lovgivning og offentlig kontrol vist sig uundværlig, selv om det samtidig i nogen grad er en afvigelse fra den efterhånden noget EU-ramponerede »danske model«.

Arbejdets organisering som kilde til arbejdsmiljøproblemer er et spørgsmål, der behandles ret indgående. Problemet dukker især op efter Anden Verdenskrig, hvor de amerikanske »videnskabelige« produktions- og ledelsesmetoder for alvor slår igennem her i landet: masseproduktion, ekstrem arbejdsdeling, tidsstudier og så videre.

Det betyder voksende mængder af ensidigt, gentaget arbejde (EGA) og efterhånden tempoopskruning på hele arbejdsmarkedet.

Advarsler blev overhørt

I Socialdemokratiet og i toppen af fagbevægelsen hilste man først den nye udvikling velkommen. Samfundskagen kunne øges, og dermed kunne der skabes mulighed for lønstigninger. Advarsler fra arbejdsmedicinere om øget fysisk og psykisk nedslidning blev overhørt.

Da arbejdsskaderne begyndte at melde sig, fremførte arbejdsgiverne med stor kraft, at arbejdets organisering var en del af deres ledelsesret. Her skulle ingen blande sig. Det lykkedes faktisk i en periode at fratage Arbejdstilsynet retten til at give påbud på dette område.

I dag slås vi med konsekvenserne i form af et stort antal skadede og nedslidte mennesker. Det er værd at tilføje, at sidstnævnte skal kæmpe en lang og sej kamp for at få førtidspension. Tilmed skal de høre socialdemokratiske ministre begræde krævementaliteten, der har bredt sig i forhold til offentlige ydelser.

Arbejdsgivernes mænd

Et spændende tema er videnskabens rolle i forhold til sundhed og arbejde. Læger havde stor betydning for etablering af de første love om arbejderbeskyttelse. Kombinationen af videnskabelige og moralske argumenter gjorde et vist indtryk på estruptidens regerende højrefolk.

Det kniber mere med deres arvtagere i dag, kunne man tilføje. I tiden siden da har Arbejdstilsynet fået arbejdslæger samt et institut for arbejdshygiejne, og der er etableret én, og siden flere arbejdsmedicinske klinikker. Forfatteren beskriver, hvorledes videnskaben ofte skulle løfte pegefingeren meget længe, før videnskabelig erkendelse af sundhedsfarer blev omsat i virkelig effektive regler og tilsyn. Bly og asbest er eksempler herpå.

Under industriopbygningen i 50' og 60'erne opstod der et særligt stort efterslæb mellem behov og indsats. Medvirkende var, at nogle vigtige personer i toppen af arbejdsmiljøsystemet i den grad var arbejdsgivernes mænd. Det fremgår helt klart af nogle perler af citater, som forfatteren har fundet frem.

Heldig alliance

Med studenteroprøret i 68 satte kritiske studerende fokus på ikke mindst arbejdsmedicin og i en heldig alliance med de aktive dele af fagbevægelsen, især i Specialarbejderforbundet og byggefagene (nu mestendels samlet i 3F), skabtes presset for et nyt gennembrud for arbejderbeskyttelsen: ny og bedre lovgivning, bedre tilsyn og arbejdsmedicinske klinikker i alle amter.

Desuden opstod bedriftssundhedstjenesten (BST), som havde faglige repræsentanter i ledelserne. Det må tilføjes, at udviklingen samtidigt tegnede nye perspektiver for en progressiv front af arbejdere og akademikere, samfundsgrupperinger, der i realiteten har de samme interesser i et anstændigt, ikke-profitstyret samfund.

Hvordan disse landvindinger mere eller mindre er udraderet af den reaktionære sandstorm, der begyndte at blæse op i 80'ne, beskriver bogen også.

Kurt Jacobsen startede i sin tid i DKU og var medlem af DKP til 1991. Venerationen for hans gamle parti er til at overse. Det kaldes antidemokratisk på linje med 30'ernes og krigstidens nazivenlige Landbrugets Sammenslutning.

Heldigvis har forfatteren ikke også droppet den grundlæggende materialistiske analyse af historien. Tak for det!

Bogen slutter dog ret udialektisk med: Sådan vil det altid være, altså, orgelet vil fortsat spille falsk. Tydeligt nok er det socialistiske perspektiv blevet væk for forfatteren. Det kan man kun beklage.

Kurt Jacobsen: Velfærdens Pris. Udgivet i samarbejde med Arbejdstilsynet. Gads Forlag 2011, 492 sider.