Han ville have det sjovt, og det fik han så på trommer, med pen og pensel og som fugle-kikker. Man bliver i godt humør af Flemming Quist Møllers erindringer.
Boganmeldelse
af Bjarne Nielsen
»Jeg vil ikke spilde endnu et kostbart ungdomsår på slaveanstalten«, sagde Flemming Quist Møller til sine forældre, og så var gymnasiet en saga blot.
Han ville til Paris, byernes by, og være teatermaler og have det sjovt. Han ville tegne, slå på trommer og slippe for at blive et mappedyr med jakkesæt, slips og midterskilning.
Han blev ikke teatermaler, men fik job i et tegnefilmstudie, fik bred midterskilning og havde det sjovt.
Flemming Quist Møller er maler, tegner, musiker, scenograf, manuskriptforfatter, performer og historiefortæller. Hans erindringsbog Rytmeflip og abestreger. Et liv i fantasiens tjeneste er en rejse med et kreativ kunstner der har forstået at have det sjovt.
Han ville slet ikke skrive om sit mangfoldige liv, »fordi selve genren i uhyggelig grad frister til navlebeskuelse, namedropping, lommefilosofiske udgydelser og uklædeligt praleri« Barnebarnets insisteren fik ham på andre tanker og godt for det.
Hans liv som »arbejdsom beatnik« hvis sjæl tilhører beatgenerationen, kan deles ind i tre – trommerne, pen og pensel og ornitologien.
Trommerne
Trommerne, congaerne med mere har bragt Quist Møller verden omkring. De bragte ham til Amsterdam, Berlin, Venedig, Østeuropa, Cuba og naturligvis Balkanlandene.
Han fik sine første bongotrommer i 1959 og sit første band, det jazzede Cool Combo som 16 årig. At følge hans musikalske rejse og medmusikanter, er en rundtur i folk– og jazzmusikkens verden.
Han spillede med Balalaika-Ole, Cæsar, Benny Holst, Dissing, Maja og Cy, Harmmonika-Egon, Dan Turell og Sølvstjernerne, Freddy Fræk og mange flere.
Han kom forbi Karl Marx universitetet i Leipzig i DDR, hvor nogle cubanske studerende lærte ham »at kalde på pigerne med bongotrommerne«.
Flemming Quist Møller kalder sig selv for en »rytmetyv«, fordi han er rejst ud i verden for at »stjæle rytmer«. Det høres tydeligt i bandet Bazar med legekammeraterne Anders Koppel og Peter Bastian.
Han har skrevet hittet Skibet hedder Christianshavns kanal til Kim Larsen.
Pen og pensel
Flemming Quist Møller var et kreativt barn, der som lille blev ramt af »Visuelvampyrens bid«. Han blev inspireret af kommunisten Broby Johansens kunstbøger og Disneys tegner Carl Barks, inden han som 13–årig begyndte at gå til oliemaling.
Han kom i lære som animator på Barfods animationsstudier, sammen Jannik Hastrup, kendt for filmene om Cirkeline, Historiebogen og Trællene.
Selv debuterede han med en turistfilm for Bornholm! Han var især inspireret af den eksperimenterede polske tegnefilm, som i de år var yderst kreativ.
På et tidspunkt blev han tvunget ind i militæret, hvor han sammen med med Tvinds senere leder Amdi-Petersen var en evig kilde til uro og anarki.
Han blev tegner på Information, hvor han udover at tegne kommentarer til artikler fik sin egen stribe. Senere tegnede han både på det venstreorienterede Politisk Revy og porno til bladet Det.
Han debuterede som bogillustrator som 22–årig, og har en fin produktion af disse bag sig, blandt andet Generationen der jokkede sig selv over tæerne i starten (1966). Så lavede han de uopslidelige kulttegnefilm Cykelmyggens Egon (1967), Bennys badekar (1969), Snuden (1980) og Jungledyret Hugo (1988).
Sammen med Jannik Hastrup oprettede han Fiasco Film a/s og debuterede med en serie tegnefilm med den fælles betegnelse Hvordan man opdrager sine forældre. Han nåede også at være scenograf og det var her han opfandt udtrykket »Du er eddermame abeskøn«.
Som vægmaler findes der i dag kun hans flotte maleri på børnebibliotekets væg i Hundige Centeret.
Kratluskerens fryd
Flemming Quist Møller finder umiddelbar jagtglæde når han »sniger sig ind en fugl eller fanger byttet i kikkertens knivskarpe optik«.
Det er ikke kun en hobby, men »en zenagtig meditationsform«, som han ikke kan undvære »uden at blive tungsindig«. Det har fyldt hans liv på samme måde som »musikken, billederne og ordene«.
Bogen er skrevet af en glad og inspirerende mand med mange ting på paletten, og man bliver i godt humør af hans tekster, anekdoter, practical jokes og mangfoldige illustrationer. De giver samtidigt et indblik i en givende kunstners miljø og verden.
En oplagt gaveide for barnlige sjæle og kulturinteresserede.
Flemming Quist Møller: Rytmeflip og abestreger.Et liv i fantasiens tjeneste. 236 sider stort format og rigt illustreret. 299 kroner. Gyldendal.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
